Tsoskunoglu

1. søndag i advent

2010-11-29T12:23:00.003+01:00

Blev fejret med adventsgaver om morgenen, der blev hængt julepynt op i hele huset. Zakaria synes det meste julepynt er hans og vi må ikke røre ved det. Han lagde dog ud med en vis ydmyghed overfor nisserne og blev tilsyndeladende ret bange for en af dem - han styrtede ihvertilfald ned på værelset og gemte sig bag sengen...hm..meget fristende at sige "pas på nissen ikke kommer og spiser dig", men heldigvis har han jo en far der kan redde ham og nu elsker han nissen og sidder helst på skødet af nissen og ser Emil.

fotomodel

2010-11-24T14:29:00.001+01:00

Se så blev det pludselig sjovt at læse kvickly katalog
http://ipaper.ipapercms.dk/Kvickly/2010/Kvickly/4710Basiswel/
især side 10.

klassefest

2010-11-12T10:59:00.005+01:00

I sidste uge var vi til den første klassefest i Elias klasse. Det var vildt hyggeligt og vi havde taget denne kage med. Den vagte stor jubel både hos børn og voksne - og den forpligter nok til at medbringe nye overraskelser ved næste klassefest. Jeg har ikke prøvet før at lave den slags pyntede kager, men det var virkelig sjovt og modellervokse agtigt og en tidskrævende process.

Muffins

2010-10-14T08:14:00.004+02:00

Muffins:

2 æg

3 dl sukker

100 gr smeltet smør

3 dl hvedemel

1 tsk bagepulver

1 dl mælk

150 gr hvid chokolade hakket i stykker

1 bakke blåbær

Smørcreme

60 gr blødt smør

3 spsk flormelis

150 gr smeltet hvid chokolade.

evt. frugtfarve

Æg og sukker piskes godt. Hvedemel og bagepulver piskes i skiftevis med mælken. Chokolade og blåbær vendes i. Dejen kommes i muffinsforme (jeg kan bedst lide de store amerikanske muffinsforme) og bages ved 180 grader i 20 minutter. Lad kagerne køle af. Imens kagerne køler blandes ingredienserne til smørcremen. Når kagerne er kolde pyntes de med creme.

nå

2010-10-12T18:52:00.005+02:00

Blev egentlig ikke særlig meget klogere eller mindre bekymret - nok bare lidt mere træt af politikere som siger de vil gøre så meget for os børnefamilier og at de søger den bedst mulige løsning (til de billigste penge selvfølgelig).

svar del 2

2010-10-12T18:49:00.000+02:00

Kære Susanne Tsoskunoglu
Tak for　din mail.
Mange forældre og medarbejdere på Amager skriver til mig for tiden, fordi de er bekymrede for den nye skolestruktur på Gerbrandskolen, Sundbyøster Skole, Højdevangen Skole og Dyvekeskolen. Jeg er glad for jeres engagement i denne sag, og jeg kan sagtens forstå det – jeres børn er jo det vigtigste, I har.
Selvom I deltog på stormødet, vil jeg alligevel indlede mit svar til jer med at rydde ud i nogle myter om skolesammenlægningen, for jeg tror, den er blevet opfattet som mere drastisk end det, vi lægger op til i Børne- og Ungdomsudvalget. Det har på intet tidspunkt været tanken, at vi fysisk ville sammenlægge fire skoler til en "superskole" med 2100-2200 elever. Det har heller aldrig været tanken, at vi ville samle årgangene, så de mindste skulle gå på én skole, de mellemste på en anden og de ældste på en helt tredje. Alene pga. de trafikale forhold og de mange skoleskift ville det være en dårlig idé.
Når skolerne overhovedet skal slås sammen, skyldes det, at børnetallet stiger kraftigt på Amager og det kræver – foruden nybyggeri af skoler – at vi skaber mulighed for at udnytte den eksisterende kapacitet på skolerne. Det kan vi ikke med den nuværende skolestruktur, for ifølge national lovgivning kan klasser kun slås sammen, hvis de administrativt tilhører samme skole.
Udvalget har foreslået tre modeller, som vi har sendt i høring hos forældre, skolebestyrelser, skoleledere, faglige organisationer og mange flere.
Model 1 er en sammenlægning af skolerne to og to. Dvs. Dyvekeskolen og Højdevangens Skole på den ene side af Amagerbrogade og Gerbrandskolen og Sundbyøster Skole på den anden side. I den model vil det være skoleledelsens beslutning, om den fysisk vil placere indskoling og udskoling på hver sin matrikel.
Model 2 går ud på at samle 0.-6. klasse på tre af skolerne og placere udskolingen fysisk på den fjerde skole. De fire skoler har i denne model hver sin ledelse.
Model 3 går ud på at etablere en fælles ledelse for alle fire skoler, også med ny klassedannelse i 7. klasse.
I model 2 vil det være muligt helt at undgå klassesammenlægninger fra 0.-6. klasse, mens henholdsvis model 1 og 3 vil indebære lidt flere sammenlægninger.
Det er vigtigt for mig, at den endelige model tager hånd om eleverne i de mindste klasser: Det skal være muligt for skolerne at bevare de nuværende yngste klasser. Vi vil også arbejde for, at klassesammenlægninger bliver begrænset mest muligt ved, at det er ved nye indskrivninger, at de nye spor dannes. Derfor vil det også blive prioriteret, at elever i videst mulig udstrækning kan blive sammen med deres kammerater. Endelig vil vi arbejde for, at specialklassebørnene ikke bliver flyttet.
Vi vil gøre alt for at skabe en model, der bedst muligt passer ind i lokalområdet og børnenes nærmiljø og som er tryg og overskuelig for den enkelte elev. Men samtidig er det vigtigt for mig at sige, at påstande om, at børn føler sig tryggere på små skoler end på store og at børn lærer mere på små skoler end på store, ikke har opbakning i skoleforskningen. Se fx den vedlagte artikel fra Amager Bladet samt Rejseholdets afrapportering　kapitel 7, som　der er linket til her http://skolensrejsehold.dk/Skolens%20rejsehold/Afrapportering.aspx.
Det er vigtigt for mig at lytte mest muligt til de lokale aktører så som elever, forældre, lærere og skoleledere. De gode løsninger skal findes lokalt, så det er afgørende, at jeres idéer og visioner bliver hørt. Derfor har vi i udvalget startet en lokal proces, hvor vi blandt andet arrangerer stormøder, ligesom jeg netop har indledt en møderække med lokale aktører.
Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at alle parter, herunder børnene og lærerne　på skolerne,　bruger lidt tid på at sætte　sig ind i, hvad forslaget går ud på, frem for at　bidrage til at skabe utryghed　på Amager ved at viderebringe nogle ting, som ikke har hold i virkeligheden.　Det vil for mig at se være med til at gøre alle mere bekymrede end　godt er. 　
Uanset hvilken model, vi ender med at realisere, vil der blive afsat 80 mio. kr. til at ombygge de eksisterende skolebygninger for, således, at der kan skabes trygge rammer for de små og udfordringer for de store.　Og uanset modellen vil vi også have betydelig muligheder for at indfase ændringerne over en årrække. Dvs. at ændringerne først og fremmest　sker ved indskolingen, hvor der oprettes flere spor, således at der ikke skal rykkes en hel skoles 0-6 klassetrin på en gang.
Jeg kan endvidere sige, at mange forældre har udtrykt bekymring for de trafikale forhold omkring skolerne. Vi er ved at få udarbejdet en analyse af de trafikale forhold, som sammen med de forhåbentligt mange høringssvar skal hjælpe os med at træffe beslutningen om, hvilken model, vi skal vælge. Desuden arbejder vi i projekt Sikre Skoleveje med de trafikale forhold omkring skoler overalt i byen, for skoleveje skal være sikre.
I har helt ret i, at det stigende børnetal på Amager primært ligger i Ørestaden. Dvs. en betydelig del af tilvæksten forventes at komme her, mens den øvrige tilvækst, som absolut også er betydelig, kommer på det øvrige Amager. Alle skolerne på Amager er derfor medtaget i løsningen i det det omfang der er mulighed for dette.
　
Skolen på Islands Brygge har været en del af den midlertidige løsning, hvor denne skole har dækket Ørestaden. Dette er ikke længere muligt og derfor flytter børnene til den nye skole i Ørestad som forventes åbnet i 2011. Amager Fælled Skole og Peder Lykke Skole, som du nævner, er ligeledes en del af løsningen.　Disse skoler skal også skal tage flere klasser i perioden fremover. Endelig er Dyvekeskolen　jo en del af løsningsforslaget, som sættes i høring nu og som der efterfølgende skal tages stilling til. Når Skolen ved Sundet ikke er med i udbygningsplanerne skyldes det, at det er en fredet skolebygning.
Den videre proces er som følger:
Forslagene sendes i offentlig høring med en 8 ugers frist for fremsættelse af indsigelser i perioden 26. oktober til årsskiftet.
Følgende høres direkte: Skolebestyrelser, faglige organisationer, Amager Øst og Amager Vest lokaludvalg, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællesrådet for Fritidsinstitutioner og Klubber, Fællespædagogisk Råd, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen og Danske Skoleelever.
Efter høringen behandles forslagene i Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) 12. januar 2011 og Økonomiudvalget 1. februar 2011. Endelig forventes forslaget behandlet i Borgerrepræsentationen (BR) i starten af februar 2011, og det er tanken, at skolesammenlægningen skal træde i kraft ved skolestart 2012.
Som borger har du også mulighed for at komme med indsigelser i høringsperioden. Du kan sende dit høringssvar til buf@buf.kk.dk
Jeg håber, du som forælder og borger på Amager vil fortsætte med at gå kritisk og konstruktivt ind i debatten. Vi har god brug for alle inputs.
Du kan læse mere om skolesammenlægningen her: http://www.kk.dk/FaktaOmKommunen/Forvaltninger/Boerneforvaltningen/Budget2011/FAQ/FAQSkoler/AmagerNySkolestruktur.aspx
Med venlig hilsen
Anne Vang
　
　

svar del 1

2010-10-12T18:48:00.000+02:00

Kære Susanne og Michael Tsoskunoglu

Tak for henvendelsen om fremtiden for Dyveke; Højdevangen; Sundbyøster og Gerbrandskolen. Jeg har fået rigtigt mange breve og e-mails om denne sag.

Som far til to voksne sønner kan jeg sagtens sætte mig ind i den bekymring, som mange forældre føler, når der skal ske ændringer i forhold til deres barns skolegang. Nogle steder er den kommende skolestruktur blevet beskrevet som en ”monsterskole”. Heldigvis er jeg sikker på, at det der kommer til at ske i virkeligheden bliver langt mindre dramatisk. Det har aldrig været tanken, at vi ville samle de fire skoler rent fysisk til én stor ”megaskole”. Der har heller ikke på noget tidspunkt været planer om, at samle de forskellige årgange, sådan at de mindste skulle gå ét sted, de mellemste et andet sted og de store et tredje.

Mange, som skriver til mig, spørger, om det kan være rigtigt, at beslutningen om sammenlægningen af skolerne allerede skulle være truffet, selvom der i øjeblikket er en høringsproces i gang. Mange spørger på den baggrund, om høringsprocessen slet ikke har nogen betydning.

Jeg vil gerne slå fast, at vi ikke har lagt os fast på en model for skolesammenlægning mellem de fire skoler. Det, vi med budgetforliget har truffet beslutning om, er, at der skal ske sammenlægninger men der er ikke truffet beslutning om, hvilke af de fire skoler, der skal sammenlægges eller hvordan det skal ske. Vi er enige om, at den nye skolestruktur skal tage udgangspunkt i de ideer og visioner, der kommer fra området. Der vil undervejs i høringsprocessen blive arrangeret borgermøder, ligesom der skal sikres en aktiv dialog mellem skoleledere, skolebestyrelser og forvaltning.

Baggrunden for vores beslutning er, at der de kommende år kommer så mange ekstra skolebørn i København, at det er en stor udfordring at skaffe plads til dem alle sammen. I budgetforliget har vi sat over 500 mio. kr. af til at bygge nye skolepladser, men selv med de penge har vi brug for, at alle gode løsninger kommer i spil for at skaffe pladser i de bygninger, vi har i forvejen.

Under alle omstændigheder afventer vi nu, at alle høringssvar kommer ind, inden der tages stilling til, hvad der mere konkret skal ske.

Med venlig hilsen
Frank Jensen
Overborgmester

Kanelkage

2010-10-05T13:37:00.002+02:00

Zakaria og jeg bagte kanelkage i søndags. Elias lå syg på sofaen med feber og ondt i hovedet - det gør han iøvrigt stadig - og Zakaria trængte til beskæftigelse og jeg trængte til kage. Denne kage var et forsøg, for jeg er ret glad for kanelsnegle, men jeg synes det er en stor fejl at alt det gode fyld falder ud når sneglene bliver bagt og så er der ingen andre end bagepladen der har glæde af det. Så vi lavede kanelsnegledej så melet fløj om ørene på os og Zakaria sad på køkkenbordet og havde lidt af en fest. Og imens dejen sov under tæppet (forklaring til 1 årig der ville have boller nu) fandt vi den meget sjove kagerulle frem. Og så blev der rullet og smurt kanelsmør på den flade bolle. Så rullede vi sammen og istedet for at skære til snegle kom vi rullen i en rugbrødsform og ind i ovnen med den. 40 minutter efter kom der en meget fin kage ud og nu var alt det gode fyld blevet inde i kagen - ligesom vi kan li det. Pyntet med glasur og så var den søndag aften hjemme - uhm.

Aftenhygge

2010-10-01T09:41:00.002+02:00

Drengene hygger sig i sofaen inden sovetid. Er de ikke søde!

Tak - men nej tak til skolesammenlægningen

2010-09-30T14:33:00.000+02:00

Amager 29. september 2010

Til Anne Vang og Frank Jensen
Vi var til stormøde omkring skolesammenlægningerne på Amager i går aftes og vi er kun blevet mere bekymrede for, hvad det er for en dagligdag, vores børn kommer til at møde i den kommunale skole.
Først og fremmest blev det flere gange udmeldt, at der blev vægtet en dialog med lokalområdet, og at denne dialog var vigtig for, at processen skulle ende ud i et positivt resultat. Det virker dog som om, at der inden dialogen blev offentlig, har været en lang dialog politikerne imellem, og at det først bliver lagt ud til "os andre" i det øjeblik beslutningen om skolesammenlægningerne nærmest er taget – det er ikke dialog i vores terminologi.
Derudover kan det føles som lidt af en bagholdsstrategi, når vi nærmest lige har sat vores ben i børnehaveklassen og 14 dage efter bliver præsenteret for en budgetløsning som betyder markante forandringer for vores barn. Havde vi haft kendskab til disse forandringer eller tanker bare en måned tidligere, havde vi fundet et andet skoletilbud. Vi valgte den kommunale folkeskole, fordi vi synes, det er vigtigt at gå i klasse med børn, som bor i nærområdet. Vi synes også, det er vigtigt, at vores børn møder andre børn med forskellige baggrunde, og at der er en mangfoldighed i klassen, som repræsenterer det samfund, de skal ud og være en del af på egen hånd. Men vi kan være bekymrede for, at der med skolesammenlægningen, vil være en flugt til alternative skoletilbud, og at det primært vil være de ressourcestærke familier, der vælger en anden løsning end den kommunale. Dermed mister den kommunale skole en del af sin mangfoldighed og bliver et uinteressant tilbud for mange.
Anne Vang lagde ud med at fortælle om den bedste løsning, som selvfølgelig ville være at finde de 189 millioner kroner, som mangler i budgettet. Da dette ikke kan lade sig gøre, er man nødt til at tænke kreativt for at tilgodese kommunens tilsyneladende gabende tomme pengekasse. Det er her vi som forældre bliver skeptiske, for ligesom vi ikke har lyst til at vores børn skal bruge den billigste flyverdragt eller den billigste madpakke, er vi selvfølgelig heller ikke interesserede i at vores børns dagligdag skal bære præg af den billigste løsning – det er simpelthen ikke godt nok, at økonomien alene styrer vores børns fremtid og muligheder.
Der bliver fremlagt mulige modeller - med et budgetteret anlægsbeløb på 80 millioner kroner til at føre en af disse modeller ud i livet. Der bliver lagt vægt på opbakningen fra forældre, elever og lærere, og at dette engagement skal sprudle for at den billigste løsning kan blive så god som muligt. Men der er tilsyneladende ikke sat penge af til denne implementering af en ny skole – så er det noget forældre, børn og lærere selv må finde ud af, imens de også skal acceptere denne nye struktur, som er blevet trukket ned over hovedet på dem? Vi bliver bekymrede for resultatet, hvis der ikke også sættes penge og tid af til en implementeringsprocess. Hvem indtænker elevernes læringsmiljø og lærernes arbejdsmiljø i denne situation, og hvorfor er det ikke allerede nu en del af løsningen. Det er rigtig fint at vide, at der er sat penge af til mursten – det er bare ikke nok i forbindelse med en sammenlægning, da det i høj grad er det, der foregår bag murene, som er i fokus for os forældre.
Vi synes, at man som borgmester og overborgmester, som i valgkampen særligt solgte sig selv til børnefamilierne, skal overveje om hvorvidt vi i vores lille land, hvor vores fineste råstof er vores børn, skal være bondemænd, hvor der er tid og plads til den enkelte – koen har et navn og får et klap når man går forbi den - eller om vi skal være storfarmere, hvor det primært handler om kroner og ører, og hvor der er nogle, som bliver trampet ned, fordi der simpelthen bare ikke er plads nok. Hvis man vælger sidstnævnte, er det nok det, man skal huske at vægte i en valgkamp og nok ikke satse stort på børnefamilierne.
Hvis det øgede børnetal primært ligger i Ørestaden, forstår vi ikke, hvorfor det ikke er den skole, der er ved at blive bygget der, som kommer i spil med en større udbygning. Islands Brygge skole tager i forvejen børn fra Ørestaden lige nu. Hvorfor ikke finde en løsning, så de kunne blive ved med det? Sidst men ikke mindst trænger Dyveke skolen til en løft - både når det gælder fysiske rammer, men også indenfor murene for at gøre den mere attraktiv og ønsket. Det har været en stor succes at løfte Amager fælled skole - det må da være nogle erfaringer, der kan trækkes på.
Husk at det er vores diamanter, I kaster op i luften lige nu – og I ved faktisk ikke, hvor de lander.
　
Venlig hilsen
Susanne og Michael Tsoskunoglu
Forældre til Elias som går i 0.V på højdevangen og Zakaria som skal i skole i 2014.

Ny kommode hos den græske mafia

2010-09-28T10:47:00.003+02:00

Prøv lige at se denne her kommode er den ikke bare skøn. Den skal passe på huer og vanter hjemme hos os. Grebene er lavet af de dyr der var bordpynt til Zakaria's barnedåb og ungerne er vilde med den. Neeeeej siger Zakaria når han får øje på den nye kommode. I det heletaget er der gang i mange projekter hjemme hos os og jeg er lidt ærgelig over at jeg ikke får taget før billeder, men kun efter billeder - det vil jeg forsøge at huske til næste gang de store maleprojekter går igang.

2010-09-24T12:07:00.004+02:00

Nå men så gik der alligevel godt en måned uden et ord for mig. Og det var jo egentlig ikke helt det der var min plan. Og det er ikke sådan at jeg kan undskylde mig med at vi har haft syge børn eller andet. Tiden er bare gået - hurtigt.

Men vi har været i skoven og samle kastanjer - og det var rigtig hyggeligt - eller.... nu er jeg nok ikke det vilde skovmenneske - jeg synes der er lidt for meget gran og pinde og med garanti kæmpe edderkopper. Og jeg fortryder tit når vi er på vej til skoven og tænker at der da også kunne være noget andet sjovt at lave. Så vores skovture er altid lidt korte og Elias og Michael aftaler som regel at de tager derud igen uden mig snart. Tilgengæld synes jeg det er skide sjovt at lave dyr og drikke the og spise kage.

2010-08-13T11:45:00.003+02:00

nå men så har vi klaret 1. skoledag og det var ikke nødvendigvis let - eller det startede let, fordi vi på mystisk vis havde fået sagt til Elias at vi ikke gik fra ham den 1. dag og ALLE havde deres forældre med. Og det havde alle da også, men på programmet som lå på stolen stod det meget tydeligt at om 10 minutter går børn i klassen og forældrene bliver her. Så det måtte jeg så hviske til 6 årig imens 2. klasserne sang "jeg er en glad lille cowboy". Og tårene trillede lige så stille..."I må ikke gå fra mig, jeg kender det jo slet ikke". Årh for pokker, hvad gør en klog mor og far, som jo synes han har helt og aldeles ret. Han kender jo slet ikke skolekonceptet. Og så er det bare så hjerteskærnede at se ham sidde der med tårer trillende, helt stille og stakkels. Og jeg har mest lyst til at putte ham i lomme og smutte hjem. Jeg forsøger at skaffe ham allierede som kan gå med ham i klassen, nævner klassekammerater som han godt kender - men den hopper han ikke på, han vil have sin mor eller far. Så kommer frit valg i fields ordene hviskende ind i hans lille øre, men heller ikke det synes han om, for det hjælper jo ikke. Så vi må bare stå det igennem og den søde lærer tager ham i hånden og siger det er helt ok og gudskelov er der andre børn som heller ikke bryder sig om konceptet.

Og så står forældreflokken der med inspektøren og skal høre om det store ansvar der nu hviler på vores skuldre og alt det vi skal huske at følge med i på forældreintra og at det er en god ide at kende hinanden godt, for det får vi brug for senere. Og mine tanker er hos Elias og hans stille tårer.

Og vi kommer til ham en halv time senere og han ser ok ud og smiler og er meget stolt over mapper i skoletasken og at han har breve med hjem til os i postmappen. Og så er det fields og det der frit valg, (som jeg nok bør gennemtænke lidt nærmerer en anden gang inden jeg i min egen desperation forsøger at gøre det hele godt). For han ville have wii og alt udstyret til selvfølgelig. Så nu har vi wii og 3000,- mindre på kontoen. Og altså legebarnet i mig jubler for det er sjovt og skøn familie hygge.

Idag er det så anden dagen og han græd hele vejen til skolen og inde i klassen og var helt knuget sammen og siger " det presser bare sådan i min hals og hjertet" og jeg ved jo lige præcis hvordan det er. Og her var Wii'en ikke til hjælp - desværre. Mon weekenden kan gøre noget godt.

bonusaktuel

2010-07-09T10:32:00.002+02:00

Igår på vej hjem fra en veninde sad Elias i cyklen og grublede over, hvordan det egentlig lige hænger sammen det hele....
" Mor - når en mand er gift med en mand så kalder man det bøsse ikk?" Og jo det gør man jo. "Og når en dame er gift med en dame så kalder man det bonusaktuel ikk? ligesom Thedor han har to mødre, men ingen far."
Og så fik jeg ellers rodet mig ud i lang forklaring om at bonusaktuel - homoseksuel- var et ord for både mænd og damer og at det hed lesbisk når det var damerne der var gift.
"Men mor - når nogen børn er sure på hinanden så siger de også man er bøsse."
Og så startede der lang prædiken fra morens side om at det heller ikke var så godt at sige sådan til hinanden og at man skal hente en voksen eller bare gå den anden vej.
"men mor - nogengange er man nødttil at sige det tilbage så de tror man er en sej dreng."

Hm den store / lille dreng forsøger virkelig at finde op og ned i en ny frit verden hvor alle er større end ham.

Zakaria derimod forsøger tilsyndelande at finde ud af det med motorikken ovre i vuggeriet, hvilket ikke er gået vanvittig godt, da han to dage i denne uge har haft kæmpe overlæbe, sår, blodtud og store blodpletter ned af tøjet. Nu håber jeg bare at han holder sig i ro på denne sidste dag inden ferien, for jeg vil altså helst på ferie uden børn med noget brækket.

2010-06-29T10:54:00.002+02:00

Så kom sommeren for alvor - og dermed kom bassinet også op fra kælderen og ud i haven. Og der var fest skulle jeg hilse og sige. Og yngste barnet er tilsyneladende ligeså frygtløs som ældste barnet. Der blev hoppet og danset og dykket og plasket og sprøjtet og sunget og jublet. Og det var næsten ikke til at få dem op igen. Sikke en fest og det bedste er at den fortsætter i eftermiddag:-)

bum-bum

2010-06-16T14:33:00.002+02:00

Tordenvejret har gjort stort indtryk på Zakaria - det var hans første tordenvejr og han oplevede det imens han var i vuggestue. Og han har haft brug for at tale om det lige siden. Han kigger op på himlen og siger : "A BUM BUM DETOVRE". Og så siger vi ja det siger bom bom oppe i himlen og så nikker han anerkendende til os - vi har fattet det.
Altså på den ene side kan jeg godt blive ret facineret af den slags vejr, men.... når nu man står på sit arbejde, er på cykel, skal hente 2 stk børn i hver deres institution OG sidst men ikke mindst, stædig har iført sig sommer tøj og søde små kinasko fordi det for f....... snart må blive noget der minder om sommer, så kan jeg godt blive en smule træt af dem der planlægger vejret. Jeg mener de hagl der faldt har ødelagt samtlige blomster i haven og bidraget til, at jeg måtte trække cyklen fordi vejen var for glat, samt stå i først frit. og bagefter vug. og dryppe på gulvet fordi alt var vådt. som kompensation for den forestilling igår forventer jeg meget varm og meget lang sommer - intet mindre kan rette op på det.

Klar - Parat - Skolestart

2010-06-14T09:42:00.003+02:00

I fredags havde Elias og jeg store hyggedag, med indkøb af skoletaske, penalhus - og en hel masse legetøj.

Først skulle vi have tasken - Elias styrede direkte mod en eastpack med Ed Hardy tryk, men den var kæmpe stor og damen i butikken måtte sige at den først var fra 7. klasse. Øv skuldrene sank lige lidt - jeg overvejede kortvarigt at købe den anyway, men kunne godt se at sansynligheden for at den ville trække ham bagover var overvejende. Så vi shoppede en Ed Hardy t-shirt istedet.

Nå men taskedamen begyndte så at hive pigetasker ned fra hylden - altså hvorfor er det lige at de ikke kan se han er en dreng.

Drengetaskerne blev hevet frem - og de var fine, men selvfølgelig ikke Ed Hardy agtige - mere begynderskoletaskeagtige med lego tryk, dødningehoveder eller biler - hm...vi endte med dødningehoveder, fordi der var mange seje rum. Og selv om det ikke var Ed H. så var Elias en stolt dreng da han stod der med taske på ryggen. Og så blev der shoppet penalhus som passer til, og blyanter og madkasser og drikkedunke. Og det var ret stort at gå ud af butikken med den første skoletaske. Det var også ret stort at opdage hvad sådan en taske kostede - og jeg håber den holder mere end et år.

Og så var det ellers videre i legetøjsbutik og købe mega vandgevær - så mangler vi bare sommeren og varmen. Og et nyt star wars spil til nintendo DS. Og en kæmpe sharwarma og pomfritter og cola.

Det var rigtig hyggeligt - og det var skønt at have ældste barnet for sig selv.

Lykken er...

2010-06-11T10:11:00.003+02:00

...Når man til møde i vuggestuen får afvide at ens barn er institutionens øjesten - og at der er kamp om at være den der får lov til at tage ham om morgenen og at ALLE er vilde med ham. Og det kan godt være at nogle af jer vil tænke, at det siger de nok til alle forældre, men jeg synes altså alligevel at de virkede temmelig troværdige.- Og jeg synes også at jeg selv med årene er blevet lidt mere realistisk omkring hvad andre kan synes om ens børn. F.eks troede jeg helt bestemt, at Elias sundhedsplejerske måtte føle sig som den heldigste, at hun havde fået ham som barn hun skulle besøge.

Lykken er også når ens 6 årige glæder sig til frit ( for det er meget nyt hos os, at han glæder sig til pasning - faktisk har det altid bare været et nødvendigt onde).

Og nu vi er inde på det med at være blevet mor til frit barn, så var jeg slet ikke klar over hvilke konsekvenser det ville få. For nu møder Elias store børn hverdag - store børn som kender nye ord - frække ord. Og de er altså så frække at jeg er for pæn en pige til at nævne dem her. Elias derimod nævner dem gerne, spørger hvad de betyder, råber dem højt så man bliver helt pinlig. Vi forsøger at indfører toilet ord, så hvis de absolut skal smages på, så må det være på toilettet. Men det resulterer bare i at Elias står ude på toilettet og brøler, så hele nabolaget kommer ud for at se hvad der sker. Så nu er i advaret alle jer der end ikke er mødre til frit barn - Toilettet skal lydisoleres:-)

Sidst men ikke mindst er lykken at min weekend starter om 20 minutter - hos frisøren.

Jeg har en....

2010-04-19T10:23:00.002+02:00

Rokketand - eller jeg har ikke, men Elias har. Begge fortænder kan rokkes - meget lidt godt nok, men alt tæller og nu bliver de flittigt hevet i så de kan rokke mere. Og det var også på tide, tror jeg han synes, for ALLE de andre i børnehaven og vennekredsen er tandløse.

Og udover at vi selvfølgelig er pavestolte, så er det også nu der skal besluttes, hvor stor en mønt der skal ligges under puden fra tandfeen.

ugler i mosen

2010-04-12T11:24:00.005+02:00

Jeg er helt vild med ugler - på alt helst. Ligenu er det billederne der tager min tid om aftenen - og jeg har også nogle puder i mit hoved som snart skal kreeres. Ville ønske jeg havde meget mere tid til det her sjove krea. Det ene billede er endnu ikke færdigt endnu, men jeg glæder mig helt vildt til at se det hænge på væggen.

endnu en dreng i drengehjemmet på Amager

2010-04-08T15:15:00.003+02:00

Så er der kommet en mand mere i familien - han hedder Ole (opkaldt efter storebroren i lilleper). Han er grå og blød og rigtig sød og han bliver kysset og kælet af hans to brødre og af forældrene også. Egentlig skal han bo ude på terrasen, men ligenu er det alt for koldt til den slags, så han bor i et midlertidigt fuglebur. Zakaria synes det er fantastisk og det første han gør, når han har spist morgenmad, det er at sætte sig ind ved buret og sige NÆAE - mange gange - og det betyder åbenbart noget med at der skal komme nogen og tage kaninen ud af buret. Han er rigtig god til at ae uden at klemme og han er meget stolt når han kan løfte den - og det går faktisk forbløffende godt uden at klemme dyret - og måske har dyret opdaget at når man er hos ham, så må man sidde stille, for han har ikke helt styr på det med motorikken. Elias synes det er sjovt at have ham i sofaen og så glæder han sig til at gå tur med den.

Give away

2010-04-06T14:59:00.003+02:00

- er søde mennesker i blogland der giver gaver væk til en heldig vinder - og nu håber jeg meget på at blive en af slagsen på lørdag. For på http://www.maminka.dk/ er der nemlig fantastisk give away med haveliggestol - et absolut must have - forhåbentlig bragt til døren til mig som vinder den:-) Du kan nå det endnu - altså at være med i lodtrækningen.

Så så man lige nogen blive dobbelt så høje.

2010-03-02T21:27:00.002+01:00

F.eks Zaksen som nu er på to ben -istedet for hans helt egen avancerede kravle teknik, har han nu abet efter alle os andre og han stavre afsted med de små tykke ben. Og han er vildt stolt - især når han opdager alt det nye han kan se. Han står der og ryster dyner og vandre rundt i stuen med en lille bakke, som en tjener på glatis. Han snakker og sludre og vælter til alle sider. Nogengange vil overkroppen hurtigere frem end benene kan klare og så er det altså næsen der rammer først. Men når det skal gå stærkt - og det skal de jo når man ser noget meget spændende, så er det ned på alle fire og afsted.
Han siger også ma - og det siger han helst heletiden - som i morges, da jeg ved en stor fejl, var kommet til at stille den store gryde på komfuret istedet for at stille den på plads i skabet. MA MA - og havregrøden blev skubbet væk, for der måtte da være noget andet. Han pegede på gryden og vi kiggede ned i den - TOM - Vræl! Og så husker man bare det en anden gang.
Han siger også Nan - det betyder vand og så kan han svinge hånden foran næsen og sige puhhh - for han slår altså de vilde prutter. Alle tror konstant han har lavet lort - og alle konstaterer at det bare var en prut.

Besøg fra de varme lande

2010-02-16T08:07:00.002+01:00

Eller bare fra Grækenland. I weekenden har Michaels faster Ketty og farbror Michalis nemlig været i Danmark. Det var første gang Michalis var uden fra Grækenland og han syntes det var helt fantastisk med alt den sne. Han går nemlig på jagt i bjergene og syntes at det måtte være helt fantastisk ikke at skulle gå så langt og højt op for at mærke sneen. Derudover var han betaget at de store duer - som de åbenbart skyder og spiser i det græske land. "Skal vi ikke skyde en" spørger han "De smager vildt godt". Øhm...
Lørdag da Zakaria skulle sove til middag var vi alle samlet og vi gjorde klar i barnevognen - pakkede ham ned og stillede ham ud - og så tabte Grækenland kæben. De var dybt forundret over at vi kunne gøre det imod ham. De var flere gange ude og se på termometeret og de fortalte også, at hvis man gjorde det ved et græsk barn, måtte man tage direkte på hospitalet når barnet vågnede og det ville med sikkerhed være meget sygt. Dagen efter da samme middagslur skulle starte fortsatte spørgsmålene :"om vi straffede ham?", "Om det var fordi han var en dreng så han skulle hærdes?". Og vi forklarede selvfølgelig at sådan gør vi bare her i danmark og vist nok som det eneste land i verden, men for os er det helt normalt og meget bedre at sove ude end inde.
Og nå ja - når nu vi er ved kulturforskelle skal det måske lige nævnes, at ud over nogle fine puslespil fik begge unger en kæmpe pose m&m's og en stor pose toblerone - altså hver - se der kunne jeg godt have tabt kæben:-) Og det er muligt at Zakaria's nok mere bliver spist af forældrene:-)

kæledyr

2010-02-11T14:57:00.002+01:00

Elias vil gerne have en hund (selvom det første han gør når han ser en hund er at søge i ly, fordi han bliver lidt utryg) men tanken om at få en hund synes han er hyggelig og vi har derfor tilbagevendende diskusioner om det med hunden. For jeg vil ikke have en hund. Faktisk tror jeg nok at jeg er hundehader - jeg synes både de lugter og sviner og alle de hundehår der falder af dem og så synes jeg det er klamt med de der lorte og drøn besværligt når man gerne vil på ferie minimum 3 uger hver sommer. Derudover er der alt ekstra arbejdet med at skulle gå tur - i alt slags vejr og på alle tider af døgnet, der er hele opdragelses perspektivet som ville være en umulig opgave for mig at fuldfører og sidst men ikke mindst er der det med at så skal man hjem til hunden. Bedst som man har det aller sjovest er det slut, for nu har Hundi været alene i mange timer og man vil ikke have tis ( eller det der er endnu værre) på gulvet.
Så foreslår Elias nogle gange, at så kunne det også være sjovt med en kat - og argumentet er stort set det samme som med Hundi.
Tilgengæld kan jeg se at jeg er begyndt at kompenserer for mit hunde / katte nej. Så på nuværende tidspunkt har vi 3 ørkenrotter, akvarie med en del fisk og en netop indkøbt skildpadde og i tankerne er vi også godt på vej til at få lille kaninbur ude i haven med to søde små kaniner. Det er vist kun i mine tanker de der kaniner er ved at flytte ind - jeg nævnte det kort for Michael som blev lidt tom i blikket, han ved nemlig godt hvem det er, der skal stå for alt det der med at ordne bur og give mad i længden. Men jeg synes, at med et par kaniner er der faktisk lidt mere kæledyrs potentiale, forstået på den måde at de kan få en lille snor på og blive gået tur med. Samtidig indgår de stadig under kategorien burdyr, som helt klart er at foretrække, hvis du spørger mig og en ekstra fordel er at buret kan stå ude.

sweet spot

2010-02-09T14:36:00.002+01:00

Jeg er startet på efteruddannelse og første dag gik ud på at vi skulle lærer hinanden at kende - og det sket på en ganske særlig måde. For istedet for en lang sang om navn, alder, arbejdssted, uddannelse - ja så skulle vi fortælle om vores sweet spot. Og hvad er så det ? tænker du nok.
Det er simpelthen der hvor du virkelig føler dig som dig selv, der hvor du lader op, der hvor du har det rart, der hvor du får ny energi.
Jeg har mange sweet spot - og hvergang en fra kurset fortalte om hans eller hendes sweet spot vækkede det genklang. Morgenbadet, gå turen, stilheden når børnene sover, et bestemt sted i skoven.
Mit sweet spot - altså det helt store og ganske særlige, det er under oliventræerne på en helt bestemt strand på Corfu. Det er her jeg hører bølgerne, det er her jeg får læst mange sidder i en bog af gangen, det er her jeg sover til middag med mine børn, det er her jeg drikker kaffe med min mand imens børnene sover, det er her jeg beslutter om det er den ene eller anden restaurant der skal spises på i aften, det er her jeg evaluerer livet og får nye tanker, det er her vi holder i hånden på fuldtid, det er her det ikke betyder så meget om klokken er 13 eller 18, det er her huden dufter af saltvand, det er her vi klapper af hinanden og får sagt at vi faktisk synes vi gør det godt, hver for sig og sammen, det er her vi kan nyde børnene hele dagen og mange dage i træk. Det er her mine batterier bliver over opladt på den fede måde og så kan resten af året klares med små sweet spots som et dejligt bad i et stille hus, når børnene griner og det kan mærkes langt ind i maven, en gåtur på den frosne is, et glas hvidvin på terrassen.
Gad vide hvad dit sweet spot er?

Ahvad!

2010-02-02T13:00:00.003+01:00

Hvarfor noget? Hvad siger du? Hvad snakker I om?

Sætninger som Elias siger mange gange hver dag - og han kigger altid på os undrende og nysgerrige øjne. For der sker meget når man er 5 år. Man kan en masse ting, men man kan kun en ting af gangen. Man hører brudstykker som vækker interresse, men det er umuligt at lytte og få øje på en spændende pind samtidig. Arme og ben hvirvler rundt i luften og verden kan mærkes helt ud i fingrene. Men som de søde forældre vi er, gentager vi rigtig meget, når han nu spørger. Vi må også bare gang på gang konstaterer, at han som regel heller ikke hører gentagelsen - faktisk sker det ret ofte, at han afbryder midt i gentagelsen for igen at sige "Ahvadfornoget"- simpelthen fordi han forlængst har glemt det første "Ahvadfornoget". Og det er helt vildt sødt og sjovt og vi skal virkelig gøre os umage for ikke at grine kærligt, for det må man ikke for en 5 årig, det er alt for pinligt. Vi har efterhånden fundet ud af, at hvis vi gerne vil have at han skal hører det første gang det gentages, så er det ned på knæ foran ham, kigge intenst på ham og helst også holde ham lidt i hænderne så de ikke pludselig begynder at lave noget andet. Og andre gange føler vi os bare som et par papegøjer der laver gentagelse på gentagelse.

Pauser

2010-01-26T09:02:00.003+01:00

Så starter det for alvor - arbejdslejeren - og jeg tæller dagene til jeg kan trække vejret almindeligt igen. 57 dage så burde der være nogenlunde luft -

Det vil sige 57 aftner hvor der skal synkron puttes to børn, hvoraf den ene kræver absolut mørke og ro og den anden kræver tv og falden langsomt i søvn.
32 badninger af børn (hvis de bliver puttet i sammen er det kun 16, men tilgengæld mere besværligt at tørre og give tøj på begge imens de fryser og er sure fordi badet er slut)
57 morgenmåltider, hvoraf de 16 af dem gudskelov er i weekenden og derfor ikke kommer til at bærer præg af tidspres.
57 aftenmåltider - hvor jeg højst sansynligt skal stå med meget sulten 1 årig fra det øjeblik gryden rammer komfuret - råbende på mad, for han er ved at dø af sult - det er her take away kommer ind i billedet som en redning.
40 afleveringer af børn og 40 afhentninger af børn.
ca 200 bleskift, medmindre vi rammes af dårlig mave så kan tallet hurtigt fordobles.
Minimum 12 indkøbsture med to børn på slæb - det er her jeg som regel mister overblikket og slet ikke får købt det der skal købes.
Minimum 12 støvsugninger, samt rengøring i 12 uger.
ca 57 tøjvaske som skal hænges op og ligges sammen og ligges på plads.

hmmm kan godt være at chancen for temmelig upædagogiske udbrud fra en mor stiger voldsomt og at den primære pædagogik på matriklen bliver bolshepædagogik, samt total frie tøjler i forhold til sovetid m.m. Faktisk ville det være fint hvis de bare faldt omkuld på stuegulvet, hvis bare de ikke kræver aktivt legende mor.

Nå, men det er her ordet pauser kommer ind i billedet, for der er rigtig mange der har spurgt til, hvordan jeg overhovedet magter job, når nu hele familien er så ramt. Men det gør jeg, for når jeg kommer på arbejde, kan jeg som regel starte med en kop kaffe og computertid. Der er ingen der hiver i mig, der er ingen der prøver at tage computeren, der er ingen der pludselig kommer i tanke om at de vil spille Oline, der er ingen små pilfingre der forsøger at pille tasterne af (og det er han god til skal jeg hilse og sige). Der er måske en sød kollega at tale med, om voksen ting, så det er min pause fra alt det andet.

hulter til bulter hår og børnefuser

2010-01-21T13:08:00.003+01:00

Efter vi har indført ammestop - eller næsten ammestop, for der bliver altså givet en tår ved 5 tiden for den forlænger vågnetidspunktet - så sover vi meget bedre derhjemme. Vi sover faktisk adskillige timer i træk og grusen i øjnene føles knap så ond som den gjorde efter en lang amme nat. Nu vågner Zakaria kun engang imellem for at få en lille tår vand - som på hans sprog hedder nææææ. Nogengange vågner han også fordi motorikken åbenbart har spillet ham et puds og pludselig sidder han op, helt søvndrukken med forvirrede øjne "hvem har sat mig her mon?". Og det er her hulter til bulter håret kommer ind i billedet, for hans fine små lokker står ud til alle sidder, det er kruset, krøllet og stritter i alle retninger og sammen med de forvirrede øjne er det bare det sødeste lille hoved og det gør mig lykkelig helt ud i fingrene og langt ned i tæerne.

Weekend

2010-01-20T15:03:00.002+01:00

Vi er ikke en familie, hvor vi synes det er vigtigt med hver sit værelse til alle børn, vi synes heller ikke der behøver være et tv på alle værelser, vi har ikke et sprit nyt samtalekøkken til en milliard og vi har kun et toilet. Vi synes det er ok at nogle børn skal dele værelse og vi ved godt at der måske på et tidspunkt kommer konflikt omkring det, men vi synes også der er mange fordele ved fællesskabet og at fællesskabet betyder at man nogengange skal gå lidt på kompromis, men tilgengæld får man så meget andet. Vi synes også det er helt ok at børnenes legetøj ligger i hele huset og de må godt lege og bygge huler over det hele. Vi kan allerede nu se glæden i lille Zakarias øjne når der skal leges - han er helt med på den hopper med kroppen og spræller med armene for nu starter det sjove. Nogengange kan vi godt blive lidt trætte af at falde over kæpheste - som ligger overalt og som virkelig kan spænde ben på dræbermåden eller den evige fægteleg fra den ene ende af huset til den anden. Senest har Zakaria virkelig fundet glæden ved gåvognen (en glæde Elias aldrig op dagede), han traver fra den ene ende til den anden, når han støder på en forhindring eller huset simpelthen ikke er længere - råber han op og siger en masse ord...på russisk... men der er ingen tvivl - der bliver kaldt på voksen assistance og det skal være NU!
Nå men tilbage til rummene - der er nogle tidspunkter på døgnet hvor særligt toilettet er spidsbelastet. Heldigvis er jeg den første der går i bad og det sker imens der bliver lavet morgenmad og måske startet på den. Den eneste forstyrrelse kan være Elias der skal tisse og det er faktisk meget hyggeligt. Men så starter det, for på mystisk vis er det blevet sådan at når Michael skal i bad, så er det også der Zakaria skal skiftes og have tøj på, Elias skal have børstet tænder, hvilket ofte udvikler sig til at han også vil have voks i håret eller prøve en creme - og stakkels Michael som ellers kunne have fået en pause, må nu stresse sig igennem badet imens vi andre flittigt bruger badeværelset. Men det går og alle er glade når drengehjemmet forlades og det har været en ok morgen. Men i denne weekend.......Der ville det faktisk have været fint med et toilet til hver - og så siger jeg ikke mer'.

2010

2010-01-08T10:56:00.002+01:00

nå men som i nok kan se har det været en travl og hyggelig jul - med unger og familie, men uden tid til blogliv:-) Det gik godt det hele - jul i det lille hjem, med mange mennesker og nogle meget spændte børn. 1 års fødselsdag d. 29.12 også med mange mennesker og nytår med børn og gode venner. Og derefter dage i nattøj og ønsker om at lave så lidt som muligt.
Og så startede det - det alvorlige liv med arbejde - tidligt i seng og tidligt op - mascarra på øjnene og helst ikke for meget havregrød på mit tøj tak. Heldigvis har vi stadig hjemmegående husfar så helt katastrofalt bliver det ikke - endnu. For den 26.1 bryder helvede løs, Michael skal opereres for sidste gang og er derfor ikke funktionsdygtig på alle planer de 10 dage han er indliagt og på mange planer de 8 uger, hvor der så er løfteforbud. Jeg frygter det og det skal bare overståes på bedst mulig måde.
Derfor havde vi lang snak igår mig og Michael om amme afvæning, for det holder bare ikke at der skal ammes natten lang og jeg skal på arbejde dagen lang - og det holder slet ikke når jeg er alene med dem og det hele.
Så aftalen er at det skal effektueres denne weekend - og det bliver Michael der tager den lille og jeg håber på søvn med den store.
Men imorges da vi vågner lyder Zakaria til at være ved at få falsk strubehoste, og jeg tænker straks at så er det synd at udsætte ham for kold tyrker. Samtidig er vi under tidspres, for hvis Michael skal være en aktiv del af projektet skal det være nu eller til april. Og hvis det ikke bliver nu ved jeg bare at så bliver det hårdt+++ når der kun er mig.
Sidst men ikke mindst synes jeg det er en svær beslutning at tage og fører ud i livet, så jeg er spændt på hvad weekenden byder og hvad der egentlig sker - for han skal jo ikke græde i timevis.

mobning

2009-12-18T15:19:00.003+01:00

Elias har tydeligvis talt om mobning og drillerier i børnehaven. Ihvertilfald gør han meget ud af at forklare os forældre at mobning er når det kun er et barn det går ud over mange gange i træk. Og så gør han sig mange tanker om at starte i skole - og kan man blive mobbet der og hvad vil vi gøre ved det. Hvad kan du gøre hvis en bliver mobbet spørger jeg og han svare: "hmmm, hvis jeg tænker i mine tanker at jeg ikke kan klare det selv så vil jeg hente en voksen. Hvis jeg tænker i mine tanker at jeg godt kan hjælpe så vil jeg ikke hente en voksen". Jeg synes bare han er så sød og jeg håber virkelig at han kommer i en god klasse med gode venner og dygtige lærer. Og at han er en af dem der godt tør stå op for de andre hvis de bliver mobbet.

Samsovning

2009-12-11T21:25:00.002+01:00

Der er rigtig mange der synes vi er helt vildt mærkelige og der er faktisk også nogen der synes at det er synd for vores børn - især Elias - at vi ikke fra de er små, lærer dem at sove alene og på eget værelse. Men det gør vi altså ikke. Vi har købt en kæmpe seng - eller faktisk har vi købt to dobbeltsenge og de står sammen og så er der plads til alle. Og vi elsker vores store seng. Vi har også købt en køjeseng til drenge værelset og hvis Elias har lyst sover han der og vi vil gerne ligge på madrasser så han ikke er alene, men vi synes allesammen det er skønt at putte i den store seng. Elias skal altid stikke hans små kolde fødder ind under en af vores dyner og selv om man bliver lidt forskrækket, så er det også lidt hyggeligt. Både Elias og zakaria sover godt, vi kan snakke, vi kan have tv tændt - de vågner ikke. Vi tror på at det er menneskets natur og vi synes ikke selv, det ville være hyggeligt, som den eneste, at ligge alene og sove, så vi har heller ikke lyst til at vores børn skal det, før de selv vil.
Og nogengange, så gør børnene bare noget, som bekræfter os i, at det er det rigtige vi gør. Forleden dag var Zakaria den første der blev træt og puttet. Når han ligger og sover bevæger han sig som regel ikke specielt meget - han triller om på maven og trækker benene op under sig og sådan ligger han til vi går i seng. Denne aften ville Elias også gerne falde i søvn i sengen og da vi nogle timer senere selv skal i seng, har Zakaria møffet sig helt hen til Elias i den anden side af vores store seng og ligger helt op af ham - det var super sødt og for os et tegn på at vi helt instinktivt søger hinanden - også når vi sover.

Elias og Zakaria

2009-12-01T09:33:00.001+01:00

Det sørme, det sandt...

2009-12-01T09:31:00.003+01:00

December - det den dejligste måned. Og huset er fyldt med jul og pakkekalendre og chokolade kalendre og det er så hyggeligt. Og nu starter det helt store regnestykke for hvornår vi skal spise og hvordan maden skal laves, for vi vil se julekalender - dem alle 4. Så enten skal vi spise kl 17 eller også har vi et hul fra 18.30-19.30. Det bliver travlt herhjemme, men hyggeligt.

Madpakken

2009-12-01T09:17:00.002+01:00

Nu er det snart slut med at stå og smøre madpakke, for fra 1.1.10 bliver der lavet mad i børnehaven. Og jeg har det lidt ambivalent, for jeg synes det bliver lidt hyggeligt med en madmor der står og laver mad og jeg synes også det må være hyggeligt for børnene at spise det samme sammen. Men er i klar over hvor meget kærlighed der er i denne her? Ret meget. Jeg synes det er vildt hyggeligt at finde på - overraske med lidt nødder eller et ansigt på peberfrugten. Og jeg tænker at det må være rart for Elias at åbne noget hjemmefra midt på dagen - man kommer lidt tættere på hinanden selvom man er i børnehave eller arbejde. Hvis jeg selv kunne vælge ville jeg nok have beholdt madpakken. Når det så er sagt, så starter det virkelige liv for alvor i januar - med mor på arbejde istedet for barsel og to børn der skal afleveres på tid og ikke som nu, hvor vi har massere af tid til at gå en omvej eller hygge os lidt mere. Og med det i tankerne kan det godt føles lidt rart ikke at skulle trylle en madpakke frem også.

Zakaria

2009-11-30T15:08:00.003+01:00

Verdens sødeste Zakaria, Zaksen, Sangria som er 11 måneder og en dag og som imorgen starter på det virkelige liv som vuggestue barn.
Han er så sød og glad og jeg er sikker på at de voksne i vuggeriet kommer til at føle sig som verdens heldigste at det lige præcis var dem som fik ham. Jeg har indre billeder af, hvordan de kæmper om at være primær voksen til verdens sødeste. Og jeg ved godt at alle børn er søde og det er de virkelig, men Zaksen er altså særlig sød og charmerende.
Men nu slutter tiden med ham og den kommer aldrig igen - ikke på samme måde og i samme mængde. De bliver aldrig bare os to der tuller rundt og hygger os hjemme, tager i mødregruppe. Nu er det hverdagen der kalder - og den holder vi også rigtig meget af, men det er alligevel lidt ærgeligt.

Zakaria var lige fra det øjeblik han kom til verden en dreng som godt kunne sige til og fra - højt og til tider længe. hvis vi var længe om at finde ud af, hvad han havde af ønsker. Han elsker andre børn og han vil lege med dem, stjæle deres sut og ae dem på kinden (nogengange lidt voldsomt). Han er vild med mad og fra det sekund gryderne står på komfuret vil han have mad. Han vil op og se hvad der er i gryderne, han vil prøvesmage, han vil røre rundt med skeen og han bliver tosset hvis vi sætter ham ned. Når han vil fortælle at der er noget han vil smage smasker han højt.
Om natten vil han ammes - han elser at blive ammet og hiver jeg ikke ammetøjet frem så græder han højt og længe - så længe at jeg opgiver - men håber at han kan bruge stædigheden på at blive statsminister en dag:-)
Zakaria elsker hans storebror - han hviner af fryd når han hører hans stemme, han kravler stærkt når han kan se ham.
Zakaria er vild med at bade - meget gerne sammen med storebror. Når han hører bruseren kravler han hurtigt ud på toilettet og hvis det ikke er ham der skal skylles bliver han sur og gal.
Han elsker også opvaskemaskinen, og han har åbenbart en super hørelse for i det øjeblik den åbnes er han klar til at "hjælpe". så vi har altid de skarpe knive liggende på bordet så han ikke får fat i en og skær sig.

Og nu skulle der have været et billede, men det duer ikke idag det med at overfører, så det kommer en anden dag.

brødre

2009-11-18T16:07:00.004+01:00

De er vilde med hinanden - Elias og Zakaria. På den der måde, hvor man godt ved at som forældre har vi ikke en chance - og jeg elsker det.

Som om natten når jeg ind imellem beslutter at antallet af amninger skal reduceres og Zakaria højlydt giver udtryk for at han på ingen måde er enig i den beslutninger. Efter et par minutter kan jeg mærke Elias sparke mig og imens han holder sig for ørene råber han "så giv ham dog bare en enkelt ammetår mor". Og så kaster jeg håndklædet i ringen, for gud ved hvilken gang.

Eller som om morgenen når den lille vågner og siger "ba-ba" så går der ikke længe før den store kigger op og de jubler. Eller hvis den store vågner først og hvisker godmorgen...pling så slår lillemand øjnene op, kigger på storebror og konstaterer med et smil at han havde hørt rigtigt.

De jubler ved synet af hinanden, de fjoller og skrald griner og det er en fest af de store bare at være sammen.

Jeg vil gøre mit til at det altid vil være sådan - at de altid vil holde sammen og at de altid vil holde med den anden, også når det er fordi de er sure på os. Søskende skal holde sammen synes jeg. Jeg håber at de altid vil passe på hinanden og at de altid vil glædes når de ses.

Vagtlægen

2009-11-11T16:55:00.002+01:00

Noget vi har her i Danmark og som blandt andet bidrager til, at vi kan kalde os for et velfærdssamfund - vi kan altid få lægelig hjælp eller....
Da jeg var lille i 1975, var vagtlægen sådan en, som kom hjem og som kiggede og lyttede og hvis man skulle have pencillin - hvilket man som regel ALTID skulle, så havde de det med i tasken og der blev udleveret, så forældrene først skulle afsted til apoteket dagen efter. Nogen gange skulle man godt nok vente længe på at de kom, men de kom trods alt hjem til 'en. I 2004 da jeg selv for alvor igen måtte stifte bekendtskab med vagtlægen og blev mor, var der nye boller på suppen. De kom ikke længere hjem, nej man skulle ud til dem, medmindre man ringede efter 22 så kom de hjem, for der er alligevel grænser for hvad man byder børn og forældre. Når man ringede til vagtlægen i Elias første leveår, var standard kommentaren at han skulle kigges på, for han har jo intet sprog, til at fortælle hvor og hvordan han er syg. Lidt træls noglegange, men også yderst betryggende for førstegangs mig,, som hellere ringer en gang for meget end engang for lidt. Og især når man altid gik derfra med "det er nok bare en virus" beskeden.
Men nu i 2009 hvor det næste lille pus stadig er lille og man hellere ringer en gang for meget end for lidt, dog ikke lige så ofte som i 2004 fordi man alligevel har lidt erfaring. Men forleden fredag havde lille Zakaria så 40 i feber (og jeg lider lidt af feber angst) så der blev ringet. Den sikkert meget dygtige læge spørger meget klogt, om han er ved bevidsthed (som om jeg havde ringet til ham og ikke 112 hvis han ikke var) og da vi tilkendegav at det var han, var svaret at vi måtte ringe igen, hvis han ikke var og at vi jo iøvrigt kunne give panodil ( hvilket var strengt forbudt i 2004 fordi det slører eller fjerner symptomer) Samtidig blev vi gjort opmærksomme på at hvis vi fik brug for lægevagten efter 22 skulle vi på herlev hospital...HERLEV HOSPITAL- helt -og efter 22 med syg baby - ja det skræmte da mig fra vid og sans og umiddelbart tænker jeg, at så skal han godt nok være syg, hvis man vil byde ham den rejse for at få stillet den meget faglige diagnose "nok en virus". Lørdag var han endnu mere sløj og vi besluttede at ringe igen kl 16 og de accepterede at vi gerne ville have ham kigget på, selvom han var ved bevidsthed - så afsted til amager hospital, hvor de holder til.
Og nu kommer det..... For der var fyldt - der var 18 før os - 18 syge stakkels børn, som græd og havde røde kinder, som ikke ville sidde, ligge eller gå og som bare ikke kunne overskue ventetid. Og venteværelset er mikroskopisk og resten er bare en lang gang med hårde stole sat helt op ad hinanden. Et toilet. Intet vand, ingen saft, ikke en lille kiks til at forsøde ventetiden - INTET. Der var drengen der måtte tisse i en kop fordi toilettet var optaget og han kunne bare ikke holde sig. Der var små bitte babyer som ikke kunne finde ro for det onde neonlys som brændte i de feberramte øjne. Det var horibelt og under al kritik. Det er jo for fanden næsten kun børn der kommer hos den vagtlæge. To timer var ventetiden - uden vådt eller tørt, men med et blødende hjerte, for alle os forældre, der bare måtte forsøge at bløde op, for det de blev budt ligenu.
Vagtlægen kiggede og lyttede og konstaterede den berømte virus - jeg spurgte til H1N1 og det kunne det sagtens være, men der var ingen grund til panik. Men da vi jo har syg og svækket far på matriklen, kom der andre boller på suppen og Zakaria skulle podes - men det kunne denne læge ikke udfører, nej det var de udgående af slagsen - så der er altså nogen der kommer hjem til en åbenbart. Vi var hjemme 19.30 - sultne, tørstige og virkelig trætte og da kl var 23 var den udegående stadig ikke dukket op - og man går jo ikke bare i seng og satser på at vågne ved dørklokken. Nej man venter med lyset tændt og barn liggende på sofaen. Gudskelov ringede vi og spurgte til HVOR LÆNGE mon??... Men den fantastiske læge vi havde besøgt, havde så ikke lige fået rekvireret den udegående sååååå ...vi var slet ikke i køen. Heldigvis havde vi nået at tale med hjertelæge som ikke mente Michael ville være særligt i farer så vi aflyste udegående læge og gik trætte i seng. Trætte af ventetid og trætte ved tanken om det fantastiske velfærdssamfund der har vagtlæger til ingen verdens nytte.
Nå ja - et surt opstød og undskyld, men jeg synes faktisk det er tarveligt overfor de syge små.

Elias

2009-11-11T09:10:00.002+01:00

Min søde Elias, min ynglings Elias - som nu er 5½ og som, sammen med mig drog afsted til forædremøde for børn der skal starte i skole til sommer. Og jeg følte presset - nu er det altså bare med at være voksen og ansvarlig og huske lektier og blyanter og alt det der. Og jeg siger til Elias på vej til skolen at jeg faktisk er lidt spændt og at det er lidt vildt at nu er det snart skoletid for ham og os. "ja" siger Elias "jeg er faktisk også lidt imponeret" - imponeret spørger jeg og glædes over de mange ord han kan. "ja altså sådan stolt over mig selv" Hvor er det bare fantastisk - tænk engang at være stolt over at man nu nærmer sig de 6 år og skolen. Til mødet spiste han en milliard pebernødder og var vist lidt ærgelig over at jeg ikke havde nogle spørgsmål at stille. "jeg ved det hele" hviskede jeg og den accepterede han.
Andre ord som Elias bruger meget for tiden er "for øvrigt" og det lyder meget voksent og gammelt men det er så sødt.
Elias er en meget betænksom dreng. F.eks sker det ofte at vi bliver mødt af en pædagog som kan berette at Elias som den eneste både blandt børn og oksne har lagt mærke til at håret er blevet klippet eller farvet. Eller forleden hvor en pædagog som fornyeligt har mistet sin mand meget pludseligt kunne fortælle at Elias var kommet til hende og spurgt om hun stadig var ked af det og hvad hun egentlig gjorde når hun var ked af det. Tænk engang en omsorg og empati - og han er altså kun 5½. Det havde hun ikke oplevet før og det rørte vist os alle dybt.
Elias kan også vrikke med rumpen og blinke med øjet og svinge med armene præcis som John T i grease. Han elsker musik og rock og det har han altid gjort. Han svinger gerne t-shirten til dad på grøn koncert og han synes vi er de mærkeligste forældre hvis vi synes at vi bare tager forbi parken og mærker stemningen til en koncert og måske hører lidt, hvis vinden er rigtig. "hvorfor skal vi ikke ind - helt ærligt".
Nogengange lugter han som en hel bingohal - for han elsker at sætte hår med elnet (det hårspray som gamle damer bruger) han havde set en reklame i tv og eftersom sprayflasken er guldfarvet og pigerne sagde det var den bedste så måtte den ejes.
Elias vil gerne være ridder når han bliver stor og derfor vil han gerne gå til ridning - men det lyser ud af ham at han faktisk synes de heste er store og ikke helt til at styre, men han vil så gerne mærke håret blafre når han galopere, men han tør ikke.
Elias elsker sin lillebror, han kysser og krammer og taler hans sag, hvis Elias synes at vi er for langsomme til at tage ham når han brokker sig.
Han er verdens bedste dreng og storebror og jeg er så spændt på hvad han bliver til.

Og så gik der tid med det...

2009-11-04T15:26:00.002+01:00

Og hvad gik der egentlig tid med - ja for at gøre en forfærdelig historie kort:
Sygdom -som var så alvorlig så jeg troede jeg skulle være enlig mor og mine børn vokse op uden en far.
Hospitalsbesøg af 12 timers varighed hver dag i en uge, fordi det bare var så vigtigt at være der og hører hvad de dygtige læger sagde og mente.
Hospitalsbesøg af 4 timers varighed for at besøge mand og far og håbe at det måske bare gik lidt bedre og at han var vågen - bare en lille smule.
Kæmpe med tårer heletiden hvert minut - ved tanken om alt det der gik så stærkt og måden livet pludselig så så meget anderledes ud på.
Kæmpe med tårer når 5 årig spurgte til om far mon trak vejret og tanken, om alt det han så mandag aften, da far lå livløs i stuen - længe.
Kæmpe med tårer ved tanken om...om det nogensinde bliver som før.
Juble når han pludselig en dag kunne stå ud af sengen.
Føle sig som verdens heldigste da han efter 3 uger kom hjem.
Kæmpe som enlig mor til mange og alt hvad det indebærer af praktisk arbejde.
Frygte at det sker igen næste gang han tager en pille - for tænk hvis han heller ikke kan tåle den.
Forstå ord som for læger er helt almidelige - for mig er det en helt ny verden.
Forsøge at forstå hvorfor?
Accepterer at jeg bliver ved med at være grådlabil og stort set ikke kan tage en konflikt med 5 årig uden at fælde en tåre.
kæmpe når 10 mdr's baby har 40 i feber og jeg stadig er alene på familiearbejdet og glædes når feberen viste sig at være fra tandfeen.
Kaste håndklædet i ringen og nat amme mange gange for 10 mdr's baby er stædig og det kræver plus på kontoen at tage den kamp.
Glæde mig til foråret hvor vi, hvis alt går efter planen, er to til det hele igen.
Drømme mig langt bort med mand og børn til et sted med sol, varm og ALL INCLUSIVE (selvom det er mod mit princip, men jeg trænger til service)

Tænk engang at de små problemer man syntes var store engang pludselig kan føles så latterligt små

MF

2009-09-23T11:54:00.002+02:00

Er det egentlig ikke lidt underligt at nogle voksne (primært dem over 60) siger MF, når de mener med fingrene. "Ræk mig lige et stykke brød - bare MF". Hvordan er det udtryk opstået og hvorfor var det lige "med fingrene" man syntes skulle forkortes til bare at sige forbogstaverne. Altså det er da lidt mærkværdigt når man sådan lige går og tænker over det og det gør jeg idag.

hestemoren

2009-09-22T10:12:00.002+02:00

Nåmn det er mig der er blevet hestemoren herhjemme, ikke fordi jeg kan li det, men jeg synes faktisk det er vildt hyggeligt at lave noget med Elias uden baby indblanding:-)
Og første gang gik det vildt godt og det var som om at Noller fandt ud af, at hvis han skubber mig, så skubber jeg sgu igen - og da vi først havde bokset lidt, faldt han ligesom bare til ro og gik pænt i ring efter de andre heste. Altså det krævede da en del af mig og jeg synes da slet ikke det var sådan bare lige...tju haj hvor det går fedt...men helt ærlig, den har altså min først fødte på ryggen, så den skal fandme ikke komme for godt igang - ikke at jeg har den fjerneste ide om, hvad jeg ville stille op, hvis den pludselig gik amok - men jeg fik da en lille forsmag i søndags.
Hvor der var vikar - en meget ung vikar, med meget lange negle og knap så gennemtrængende og tydelig som os nye nok har brug for. Og ikke nok med at vi så var lidt på egen hånd, nej vi skulle på tur - ud på vejen og trække rundt. Og det synes Noller var pisse fedt, for der er græs og hvis man ikke må spise græs så rusker man med hovedet så man er svær at holde. " Du skal bare trække i ham" siger hestevikaren og jeg trækker og han rusker mere med hovedet - og bliver iøvrigt stående - der er bare intet samarbejde at ane. Og Elias begynder at se mere og mere klemt ud, spørger til hvor langt vi mon skal ride og sådan. Det ender med at hestevikaren må holde Noller, for han er ikke samarbejdsvillig med hestemoren, som ellers så gerne vil det, men bare ikke rigtig tør - ihvertilfald ikke når det skal være på den måde...hrmpf....
Så på søndag må vi op på hesten igen - både Elias og mig - for det skal altså gå godt. Og så håber vi på at vi IKKE skal på tur og at vores egen hestelærer er tilbage.

naboskab

2009-09-21T13:05:00.002+02:00

Forleden aften, da jeg, for gud ved hvilken gang, forsøgte at genputte forkølet baby, blev der pludselig taget i døren (som for en gangs skyld var låst, hvilket sker yderst sjældent, men det hænder at jeg for mit indre hører min svigermor sige "du SKAL altså huske at låse når du er alene med børnene og ligger HELT nede i den anden ende og putter). Derefter blev der banket på vinduet og så taget i døren igen. Jeg tænker at det må være Michael som er færdig med bestyrelsesmødet og derfor kommer hjem - og at han lige skulle sikre sig om han blev nødttil at fiske egne nøgler op.... Men der kom ikke nogen ind med egne nøgler - der blev bare stille igen... Så ligger man jo der HELT nede i den anden ende og vil egentlig gerne ud og se om der er tyve på vej ind, samtidig ved man også at man er nødttil at blive liggende lidt endnu, hvis man ikke vil risikerer at forkølet baby vågner med det samme. Sender stille bønner til de højere magter om at han snart skal sove OG at vi ikke er ved at blive indvaderet.
Lister ud og kan ikke se Michael uden for døren uden nøgler...bliver faktisk lidt nervøs.... sender sms til ham, men han svarer at han har ikke været hjemme. Forsøger at huske hvad der skete og er altså stadig sikker på at der FØRST belv taget i døren, derefter banket på vinduet. Sendte sms til nabo konen hvis mand også var til møde...og så var det bare hende. Hun havde nemlig bagt og ville lige give os noget - tak for det hjertestop siger jeg bare.
Men vi har de bedste naboer i verden - det er faktisk lidt som at bo i kollektiv med dem - og vi taler sammen fra tidlig morgen til sen aften om alt og intet - og det er så fedt at have nogen så tæt på. Der er altid en hjælpende hånd, der er selskab, der er fælles havedage - for vi har lavet hul i baghaven så man kan smutte igennem, der er madklub, der er bålaftener, der er irish coffee når børnene sover, der er barnepiger og så er der den forrygende aftale, at hvis man bager, så deler man.

stringent sukkerpolitik vs. sund fornuft

2009-09-17T12:56:00.010+02:00

Jeg har muligvis sovet i timen dengang jeg blev mor for første gang. Eller også blev det først rigtig på mode, at have en ret skrap sukkerpolitik efter jeg blev mor for første gang. Da det går op for mig, at hvis man vil være politisk korrekt og med på "mor moden", så skal man have en sukkerpolitik, der går ud på, at den slags må børnene slet ikke stifte bekendtskab med. Det er meget for sent herhjemme og vi har alt for mange billeder af Elias med kæmpe nutella skæg liggende alle vegne. Men det ville altså også stille ufatteligt store krav til mig og min sukkerpolitik, for det er vel ikke helt ok, at man så som voksen tygger en nutellamad i sig, imens barnet får figenpålæg, og man sidder på voksenmåden og lader som om at det er det samme der er på de to boller. Og det er vel heller ikke helt ok, at jeg i det øjeblik de små poder har lukket deres øjne for natten, slæber godies frem fra gemmerne for at få stillet min sukkertrang - det kommer til at virke lidt junkieagtigt.

Og samtidig med at jeg bliver noget fortvivlet over, hvordan jeg skal få MIT sukker (altså ikke fordi jeg bader i det dagligt vel) så kan jeg også tænke -HVORNÅR må de så prøve det- de søde små. Altså er det ALDRIG nogensinde - for det tror jeg er umuligt - eller hvordan vil man lige introducerer det. Jeg synes jeg kan fornemme, at man ligeså langsomt åbner op for det der hedder fredags slik (og at det så er et par vingummier - ikke en slikskål) og at det er kontrolleret og KUN fredag. Kunne iøvrigt være ret morsomt at opleve kollega sige nej tak til fødselsdagskage om onsdagen, for hun har slik dag om fredagen (og skulle man så tilbyde hende at hun da kunne tage et stykke med hjem og gemme til fredag?) Jeg synes det virker som om, at de søde små i virkeligheden er nogle bæster der skal holdes i kort snor, hvad sukker angår, for de skal ikke bare gå amok. Men jeg tænker bare nok lidt, at alt det her forbud, måske godt kunne friste nogen, til så at gå bersærk, når det endelig er der. Mit syn på børn er, at sådan er de ikke - det kan godt være de bliver det, men de er det ikke bare af natur.
Jeg synes det er skønt med forskellige måder at have familieliv på - og det lærer mig nyt, hvergang jeg hører hvordan andre gør. Og nogengange tager jeg det med hjem og har lyst til at indfører alt helt magen til, nogengange bliver det ændret og tilpasset os og andre gange, bliver jeg bare endnu mere glad for min egen måde.

Jeg kan godt mærke at jeg nogengange kan føle mig som den dårlige mor, fordi vi ikke har sukkerpolitik, men det virker bare herhjemme. Vi glædes over maden, mnåltidet, samværet og hyggen når der skal hygges. Elias ved hvor slikket ligger, men han går aldrig i det, han går aldrig amok i en slikskål og han siger faktisk ret tit nej tak - vi kan sågar have slik stående på bordet uden at det frister ham flere dage, hans påskeæg står ofte til efterårsferien og vi andre kæmper en daglig kamp for ikke at snuppe et. Nogengange overvejer jeg, om det er vores manglende sukkerpolitik der er skyld i det eller om vi bare har været ufatteligt heldige med Elias og måske bryder helvede løs, når Zakaria bliver større.
Måske hælder jeg mest til en kombination, for Elias har et meget mildt sind, men jeg tror altså også på, at et sundt forhold til det meste er det bedste. Jeg tror på, at det er godt at mærke efter og jeg tror at man bedst udvikler sin fornemmelse ved at få lov. Derfor har Elias også fået lov til at spise nutella direkte fra glasset med en ske - det har han iøvrigt også gjort med leverpostej og smør. Der har også været perioder, hvor han aldrig ville have kød eller ville have vildt meget sovs og andre perioder ville han kun have grøntsager og brød. Set over et langt liv udligner det sig nok nogenlunde. Nogengange har jeg været lettere panikken over at han ikke spiste kød, hvilket han stort set ikke gjorde fra han var 1½ - 3 år, men for det meste spiser han alt og han stopper når han er mæt.
Hvis der er ting vi ikke synes han skal have, så sørger vi for ikke at købe det. Og hvis Elias selv spørger efter det når vi køber ind så får han lov, men ikke i rå mængder. Og det viser sig som regel, at de der mælkesnitter som han synes han må eje, bliver lagt på køl ved siden af vores mælk og så smider vi den ud, når den er for gammel.

stor - større - størst

2009-09-17T12:45:00.002+02:00

Vi har taget støttehjulene af Elias' cykel og han er pavestolt og det er vi sådan set også. Det tog egentlig bare en enkelt løbetur med ham, så var han i fuld fart på to hjul med blafrende hår. Og så er det bare at jeg kommer til at tænke at dette er endnu en af de små ting, som gør at man som forældre pludselig bliver opmærksom på at han er en stor dreng - selvom vi også synes at han stadig er en lille dreng, der skal puttes og nusses og kysses dagen lang - sidstnævnte til stor irritation for 5 årig.
Man er også en stor dreng når man får sin første fodvorte (den er vi så mindre stolte af). Pludselig er de små fusser ikke bare super søde og lige til at spise - nej nu skal der files på vorte og pensles med ting der lugter mærkeligt, men som skulle have evner til at udslætte fodvorte.
Og så er vi begyndt at se matador og Elias synes det er sjovt at se noget fra gamle dage (han tror af og til det er fra den gang vi var børn) og han glæder sig helt vildt til krigen starter for det lyder godt nok spændende og hvordan var det egentlig. Vi andre sidder og svælger i Maude der går i seng og alle de andre skønne mennesker.

Og Zakaria er blevet snothamrende snottet - som om vi ikke sov dårligt i forvejen (og troede ikke det kunne blive værre) så er vi nu oppe hvert 20. minut for at sidde med ham, så der kan komme luft igennem næsen - og han er sur og sølle - og det er vi andre ærligttalt også ved at være.
Men han bestod Boel prøven i mandags og han vejer 9350 gram, hvilket vil sige at han på 8 måneder har taget 5920 gram på og han målte 76 cm og er dermed vokset 26 cm - det er altså vildt - og jeg kan ikke følge med overhovedet - de flytter jo hjemmefra inden vi ved af det.

Træthed

2009-09-10T13:56:00.004+02:00

Vågnede kl 6 imorges med t-shirten rullet op under hagen og en dreng liggende på langs med mælkeskæg - forsøger at komme i tanke om nattens forløb og synes jeg kan huske noget om at han vågnede første gang kl 1:45 - om jeg stak ham sutten eller forsøgte at dope ham med mælk står hen i det uvisse - jeg er simpelthen for træt til at huske det. Overvejer bare at kaste håndklædet (eller det har jeg måske allerede gjort i søvne) i ringen og bare amme natten lang, men jeg sover bare ad helvede til på den måde. Omvendt sover jeg slet ikke på den anden måde og hvad er egentlig at foretrække- eller lettest at overleve? I morgen kommer sundhedsplejersken - som er sød nok, men som også lidt er sundhedsstyrelsens forlængede arm - så det hun kan komme med er i princippet ting jeg kunne have læst med til på en hjemmeside. Overvejer hvorvidt vi skal bringe "vi sover ad helvede til" til dialog. Altså og det er egentlig ikke fordi jeg har brug for gode råd, tips og idder - jeg vil bare gerne have en hvis Zakaria til at forstå budskabet uden at holde så stædigt på sit. Trøster mig med at det trods alt kun er en overgang som min morfar ville sige - og ja tak det ved jeg, men en ret trættende overgang hvis du spørger mig.
Hvis man googler træthed kommer der alt lige fra netdoktor, stress, kræft, schlerose, Thomas Bjørn (golfspiller som åbenbart også er træt), gigt, gingko biloba og vitamin mangel - meeen IKKE et eneste lille site om småbørnsmødre...hrmpf.... imorgen kommer der ikke et ord om træthed - jeg tier det ihjel (sammen med google).

Gaaaaaaaaabbbbbbbb........

2009-09-08T11:48:00.002+02:00

Jeg er træt og irreteret over at www.ismageriet.dk ikke har opdateret deres hjemmeside - jeg vil vide hvad de har idag. Ikke fordi jeg skal have noget, jeg vil bare vide det. Og så skal jeg iøvrigt have et alvorsord med babyen for jeg trænger til at sove mere end 3 timer i træk.

Ligestilling

2009-09-07T15:59:00.002+02:00

Idag har jeg været i mødregruppe - og jeg har faktisk en rigtig god mødregruppe, hvor vi kan tale om det meste uden at der bliver rynket på næsen eller tænkt underligt. Og da vi er meget forskellige, gør vi også mange ting forskelligt og vores mænd gør også tingene forskelligt og deltager på forskellige måder i familielivet. Herhjemme tror jeg vi deles nogenlunde 50-50, nogengange 40-60 til den ene eller anden. Nogle opgaver ligger bare helt fast, at dem gør jeg eller Michael. F.eks er det altid Michael der smøre madpakker, gør ting ved bilen, klipper græs (hm...i skrivende stund tænker jeg typisk mandeopgaver, så nu prøver jeg lige at komme i tanke om noget mere kreativt) - det er som regel også Michael der laver mad og vasker op og sådan og så er det Michael der køber ind og mig der skriver huskesedlen. Jeg sørger altid for ekstratøj i børnehaven, betaler regninger, sørger for at børnene er skrevet op til institutioner. De andre ting deler vi - det kedelige som rengøring og tøjvask og oprydning det er fælles også selvom jeg er hjemme på barsel. Michael er klart bedre til at støvsuge end jeg, for han er mere grundig og jeg synes selv, jeg er lidt bedre til at dele tøjet op i farver til vaskemaskinen - ikke at Michael bare smider ind, men jeg er nok lidt mere hysterisk med hvilke farver der kan vaskes sammen.
Nå, men i et hjem med drengebørn, synes jeg jo det er skide godt med denne fordeling, så de lærer at tage ansvar og den bedste måde at lærer det på er altså ved at vokse op med et ordentligt forbillede. Ikke at man skal lade sig tryne som mand og bare være under tøflen, men man skal fandme heller ikke bare læne sig tilbage og regne med at livet bliver serveret. Så tak Michael fordi du er sådan et godt forbillede - pigerne bliver glade for vores drenge en dag:-)

Elias - nu med hest

2009-09-07T09:15:00.002+02:00

Nu er det officielt - Vi betaler ikke længere bare for prøvetimer på en hest - nu er der lagt depositum og betalt kontigent. Elias har fået fast hest der hedder Noller (ja jeg tænker også mit) og vi (forældrene) er blevet sat ind i hvordan man afmonterer sadel og mundstykke.... Vi skal nok lige se det et par gange før den sidder og vi står begge og frygter at hesten skrider, når vi har pillet tov m.m. af.... Men Elias er stolt og med i pakken følger åbenbart også at man bliver kastet af, for pludselig ville Noller ikke trave, nej han ville galopere og det var der bare ingen der var klar på. Der stod jeg på sidelinjen og havde mest lyst til at løbe ind på ridebanen og redde stakkels Elias fra den farlige hest. Men ridelæreren kom ham (og farmand) til undsætning og svingede Elias op på Noller igen. Puha - jeg skal altså lige sluge et par kameler og huske mig selv på at det jo også er farligt at færdes i trafikken.

Og Zakaria spiser nu havregrød hver aften inden sengetid og det har faktisk en possitiv effekt - han sov faktisk fra 21 - 04 lørdag nat - jeg missede så bare det med at man også selv skal gå i seng og fik først mig selv puttet kl 2, så gevinsten ved at han sov længe kunne ikke rigtig mærkes igår - men der er da håb forude.

sammenhængende søvn tak!

2009-08-31T10:44:00.002+02:00

Zakaria har på mystisk vis fået mærkelig vane med at vågne meget - gerne hver time, og han vil KUN sove igen, hvis det er med bryst i munden. Forsøger man med sutten, bliver de små læber krummet sammen, så der er fuldstændig lukket. Og jeg må ærligt indrømme at når man nu er så forbandet træt, så ender det med at jeg ret hurtigt tyer til det der virker, uden tanke for konsekvensen, og tilsidst er man bare så træt, så man hiver frem i søvne - og vågner om morgenen med t-shirten hevet op uden hagen, meget lange bryster, en dreng med mælkeskæg og en meget træt mor, som synes hun har været på arbejde hele natten. Der må nye boller på suppen, blev vi (mig og farmand) enige om, nu måtte han altså lærer at sove uden bryst. Kl 4 kan han få mad, men ikke før. Det lød som en skide god plan og iøvrigt en plan der tidligere virkede fantastisk på hans noget mindre hysteriske storebror. Der skulle faktisk bare en enkelt nat til, hvor han var små sur en halv time, så var den aftale i hus og drengen sov til kl 4.00, hvor han så også vågnede på slaget. Og så ligger man der om aftenen og prøver at huske sig selv på, at når nu han vågner, så skal man huske aftalen og stikke ham sut og ikke bryst. Og han vågner kl 1 og vil efter lidt overtalelse godt tage sut...meeen så vågner han kl 2 og nu synes han altså ikke den her aftale er så skide god længere. Ikke at han er VILDT sur, han nægter bare at sove og ligger derfor temmelig uroligt og vil være på arm. Jeg lister ind i stuen og tænker ved mig selv at det er også ok, hvis der skal gå et par nætter med dette, han skal jo trods alt lige finde ud af, at man rent faktisk godt kan ligge sig ned og sove videre uden en lind strøm af varm mælk flydende i mundhulen. Men kan da godt mærke da kl. nærmer sig 3 at det bliver ikke ved med at være skide skægt det her, og det viser sig da også, at vi tilsyneladende er lige stædige, for da kl er 4, kan jeg jo så hoppe i seng og hive mad frem og så er han nok så artig, spiser og sover bagefter til kl 6.
Men nu skal man jo ikke lade sig slå ud af en enkelt lortenat, så jeg er ret optimistisk natten derpå, hvor samme mønster gentager sig. Vi er oppe fra 2-4 for han nægter at sove og jeg nægter at amme. Og så er man jo bare for træt til at holde ud, så på tredie natten, blev der bare ammet og jeg vågnede og var om muligt endnu mere skæv i hovedet, for man sover jo ikke ordentligt på den måde, så på med vanten igen....og forsøge at huske på min egen skide gode aftale om kl 4 amning. Og vi er stadig ikke enige. En nat forsøgte farmand at overtage og det gik helt i sponkoks, han skreg lungerne af led og ingen fik sovet, så er det trods alt bedre at sidde med ham selv.
Men jeg er røvtræt og synes godt snart at han kunne kaste håndklædet i ringen - det er jo trods alt mig, der er den voksne og ved bedst (og bestemmer). Samtidig med at jeg synes at jeg skal holde fast i mig selv og hystaden kæmper jeg også med en milliard udemærkede råd,holdninger og fikse ideer på nettet. Som flaskemafiaen, der mener at jeg da bare skal stikke ham en flaske kl 20, for så sover han hele natten...Ja tak, jeg kan også bare pisse i bukserne for at holde varmen.... han er jo ikke sulten for pokker, han hygger sig bare, og så kan vi tage flaskekampen om tre måneder. Eller dem (som nok er lidt imod alt det her samsovningshalløj) som mener, at det er fordi han kan lugte mig (og mælken). Og det var så med det råd i baghovedet farmand tog ham den anden dag og det gik så knap så godt, så helt dårligt kan jeg da ikke lugte:-) Personligt tror jeg bare han skal finde ud af, at man rent faktisk godt kan falde i søvn uden bryst. Det holder bare lidt hårdt med at nå til erkendelsen. Og selvom jeg pt synes at den der stædighed er lidt træls, så bliver jeg jo nok glad for den en dag - når han vil være noget stort, som kræver at man er vedholdende.
Iøvrigt kunne jeg jo også vælge at bruge min formiddag på en middagslur, men udover at være i underskud af søvn er jeg også i underskud af migtid.

Og sidst men ikke mindst og iøvrigt noget helt andet. Idag starter så min tid med barslesdagpenge eller det troede jeg den gjorde...men det er åbenbart sin sag at få penge fra det offentlige...også selvom man har udfyldt og sendt ind og ringet og tjekket og gjort ved. Ikke en krone stod der på kontoen - tak for ingenting siger jeg bare. Og jeg gider ikke at ringe, for jeg ved hvad de vil sige..."vi har haft alt for travlt, så dem får du med tilbagevirkende kraft engang i 2010", men bliver nu nok nødt til at gribe knoglen alligevel .

Grønthandler engelsk

2009-08-27T13:34:00.002+02:00

Da vi var på ferie blev Elias rigtig god til at sige ord både på engelsk og græsk. F.eks. sagde han konsekvent supermarket med parkistansk accent når vi skulle købe ind. Han fandt også ud af at thank you very much betød mange 1000 tak..."men mor - hvorfor er der nogen der siger thank you wedy much" - og mit umiddelbare svar, var at det var fordi de talte grønthandler engelsk, hvilket så også krævede en længere forklaring.

Hvor er det bare fedt, at gå herhjemme og komme i tanke om små søde og sjove ting fra ferien - selvom ferien allerede føles som meget langt væk, og det virkelige liv har indhentet os, med aftensmad kl 18, snak om hvorvidt vi er NØDTTIL at komme børnene i bad idag for ellers er det pinligt, stå tidligt op og derfor også gå tidligt i seng, vasketøj, hvem laver maden og hvad skal vi dog lave for noget mad (og 5 årig siger dagligt " det gider jeg ikke spise" eller "det kan jeg ikke li mere").

Frokost

2009-08-27T12:54:00.003+02:00

En tom pose vidunderlig dejlig slik fra island

islandsk slik

2009-08-26T13:22:00.002+02:00

Vores naboer er fra Island - det er de bedtse naboer der findes og vi ses med dem hver dag. De har introduceret os for Islandsk slik og jeg vil bare sige til jer der endnu ikke har smagt det - dont go there - for det er den direkte vej ud i et misbrug og en stor del af årsagen til at f.eks jeg stadig mangler forbandet mange graviditetskilo.
For nu er det sådan, at temmelig tæt på min adresse har vi en islandsk fiskebutik...hm tænker du nok, fisk er jo sundt nok, men vi (min nabo og jeg) har fået dem til at importerer slik i store mængder, Faktisk var jeg så desperat efter en bestemt slags som min nabo havde haft med hjem fra en ferie, at jeg medbragte den (tomme) pose for at de kunne bestille lige netop det hjem (hurtigt). Det værste ved det her slik er, at man bare ikke kan stoppe igen og at man trods hudløshed i mundhulen bliver ved og ved og ved..... Og jeg har endnu ikke smagt noget som var puhhh....overvejer faktisk sliksmagningsrejse til Island, men synes så alligevel det er at overgører det lidt eller hvad?

Sov sødt

2009-08-25T10:34:00.000+02:00

Herhjemme er vi til samsovning - hvilket betyder at vi har en meget stor seng 240x200, men nogengange føles det som om vi har en enkeltmandsseng, for af mystiske årsager vil børn bare helst ligge helt oppe i hovedet på en mor eller en far. I nat har begge børn ønsket moren, hvilket betyder at jeg har ligget klemt inde imellem to varme børn - den ene er stor nok til at man kan skubbe ham, den anden skal løftes forsigtigt væk, men på et tidspunkt opgaver man og så ligger man der bare - i spænd - og opgiver tanken om at komme over på den anden side, men ender alligevel med at få bugseret krop rundt, for begge børn skal jo helst have lige meget ryg og ansigt. Jeg kan nemlig godt få dårlig samvittighed nogengange, hvis jeg har kamp ammet Zakaria, så det har betydet at Elias ikke har ligget op af andet end ryg hele natten.

Iøvrigt synes jeg bare de er så søde når de sover - de er også søde når de er vågne, men det udtryk de har - helt afslappede og trygge - jeg elsker det.

Min far er stærkere end din far

2009-08-21T16:26:00.001+02:00

Nu har vi jo lige været på ferie, hvilket har betydet indtagelse af en øl engang imellem. Og sjove Michael praler overfor Elias at han kan åbne øl med øjnene, hvilket Elias helt vildt gerne vil se. Og det ser og lyder da også rigtig meget, som om han er lige ved at kunne åbne den...og Michael bander over at han liiiige mangler det sidste, men nu gør det altså for ondt, så oplukkeren må tages i brug. Elias sidder med store øjne og er tydeligt imponeret over hans fars kunnen ( håber fandme han finder ud af at det er snyd, inden han selv bliver gammel nok til den slags). Imorges da vi vågnede, sagde Elias som det første "idag i rundkredsen i børnehaven skal jeg fortælle, at min far kan åbne øl med øjnene". Jeg suplerer selvfølgelig og fortæller, at det er far der henter, så han kan da tage en øl med og vise det til de andre børn:-) Og Michael sender onde øjne til mig.
Og så er det bare at jeg sidder efterfølgende og tænker.... gad vide om pædagogerne tænker:
A) Sikke nogle fantastiske forældre, (fulde) af fis - og hvilket fantastisk barn, der bare er med på den.
B) Hmmm... Er der mon noget vi skal være opmærksomme på her, og pludselig har man pædagogisk personale på nakken, for at lugte om man lugter af alkohol når man henter (og afleverer).

Jeg håber på det første og vil alligevel ikke ligge under for hvad andre måske kunne finde på at tænke og det er faktisk helt vildt sjovt at se ham med store øjne:-)

Idag har iøvrigt været en dejlig dag, med frokost og massere af kaffe og gåtur med veninde - en af de veninder, som godt ved hvordan det er her i morland, og det er helt vildt hyggeligt hver gang vi ses. Og senere skal jeg til frisør og drikke mere kaffe og frisørsladre og opdateres via billed bladet - jeg klager ikke - ikke idag ihvertilfald.

Free car

2009-08-19T13:19:00.000+02:00

I Grækenland får man free car når man får barn nummer tre..... HALLÅÅÅÅÅ derinde på borgen, var det måske en gode man kunne levere til dem der sikre befolkningstallet. Når nu vi hverken kan få institutionsplads eller for den sags skyld få lov til selv at bestemme nogenlunde hvilke pædagogiske eksperimenter børnene skal udsættes for og om det skal være i skov eller by eller om den skal ligge inden for en nogenlunde acceptabel radius af bopæleller bare barsel med fuld løn til man kan få institutionsplads, så kunne dette fint være et plaster på såret. Og bare til de er 18, så skal vi nok klare resten selv.

Har vi husket at låse døren

2009-08-17T13:33:00.000+02:00

Elias er startet til ridning og det var en meget spændt og 10 cm højere dreng der vågnede søndag morgen og skulle afsted. Det var også nogle meget såændte forældre der vågnede søndag morgen, men det var vist mere på den nervøse måde. Vi blev alle iført gummestøvler og afsted det gik til rideskolen. Og nu er det altså bare nogle specielle mennesker, sådan nogle heste mennesker, ikke ondt ment overhovedet, men vi føler os bare lidt ved siden af når vi er der sammen med dem. Elias blev iført en lånt ridehjelm og blev tildelt hesten Basse som skulle være den sødeste. Og Michael blev spurgt af 8 årig om han havde brug for hjælp og det måtte han jo så på den ydmyge måde takke ja til. Elias kom til hest og Michael fik grundkursus i at holde hest OG få den til at gå, hvilket vi ikke har de store succesoplevelser fra tilligere lejede heste i dyrehaven, men det gik faktisk ret godt og de red imellem kegler og galoperede...eller travede hed det vist som ikke er det hurtige løb, men det langsomme.

Elias følte sig vist som en meget stor dreng da vi kørte derfra og siger at nu vil han gerne til at have lommepenge. Og det synes vi selvfølgelig lyder ok - og så kan vi bruge det næste gang han gerne vil have noget...dyrt:-) Men Elias vil også gerne have et arbejde derhjemme og vi aftaler at tænke over det til vi skal spise aftensmad og holde vores søndags familie møde.
Elias er stolt over at han har noget til mødet og han har tænkt over at han gerne vil være den der laver mad hver dag. Vi var nok ovre i noget lidt mindre, som han kunne klarer alene og som ville være lidt sjovt også....men det var lidt svært at finde på noget, så hele bordet sidder og grubler, hvorefter Elias udbryder "Jeg kan jo være ham der går og tænker over om vi fik låst døren" ud over at være flade af grin jubler alle for Elias job er fundet og vi tilføjer en opgave som er lidt mere synlig - han skal sørge for at pudderne er i sofaen pænt og ikke på gulvet smidt.

Nå men når min barsel er slut, så vil jeg gerne have job, som den der tænker over at lave noget arbejde.

Vores sommerhus

2009-08-12T15:26:00.000+02:00

Eller det kalder vi det. For der er nogen som synes at vi er helt vildt underlige når vi bliver ved med at rejse hen til vores ynglings camping plads på Korfu - og nogengange synes vi egentlig også selv det er lidt underligt, så vi kalder det for vores sommerhus, for det er der jo ingen der synes er mærkeligt at man tager til den ene weekend efter den anden...også selvom det pisser ned og der er store edderkopper. Her på Korfu slipper vi for begge dele og vi er garanteret varme, sol, dejlig mad og dejlige mennesker. For når man kommer år efter år, så bliver man modtaget med smil og varme og når man er der så længe som vi var der i år - 4 uger - så bliver der bagt kage på ens søns navnedag og der bliver bagt en anden kage dagen før vi skal hjem og vi får resten af kagen med hjem i en græsk tupperware og så kan vi ellers sidde i vores danske hjem aftenen efter og spise rester og glædes os over at have mennesker i hele verden som vil os og vores børn det bedste.
For lige at vende tilbage til det med at rejse det samme sted hen hvert år, så vil jeg lige tilføje at de venner vi har anbefalet stedet eller som vi har ferieret sammen med også vender tilbage, for der er altså skønt.
Og så er der bare noget rart i, især når vi nu rejser med små børn, at man ved hvad man får og at det er godt. Vi stiller pt ikke de store krav til kulturelle oplevelser, vilde barer eller strande uden skygge. Vi vil faktisk bare gerne slappe af og være sammen som familie og som kærester når børnene sover og det er lige præcis det man kan her og vi glæder os allerede til næste gang hvor vi skal afsted med nogle skønne venner som har været der uden os og som også synes at det må gentages med os.

Jeg mangler et par centimeter eller 10

2009-08-12T11:13:00.001+02:00

For hvis jeg for f....... bare var lidt højere så ville jeg slippe for alle de her møg trælse tanker om hvad jeg burde:
1. ikke spise toast med pålægchokolade til morgenmad, men det smager bare så skide godt, og jeg er jo på barsel altså...
2. Komme igang med de fuldstændigt håbløse mave øvelser som måske ville trække det hele lidt længere op og ind, men jeg glemmer det (med vilje) og jeg gider ikke og jeg synes iøvrigt også jeg får ondt i ryggen af det.
3. Løbe lange ture flere gange om ugen - og det burde jeg virkelig for jeg kan faktisk godt li det, men det er bare det med at komme op på hesten og det er jo først sjovt, når man på lethed kan løbe 5 kilometer. Det er jo ikke sjovt i optræningsfasen, hvor det føles som om hjertet sidder i halsen og lungerne slet ikke kan følge med. Man er kobberrød i ansigtet og lyder som en med et voldsomt astma anfald. Og så er det iøvrigt forbasket lyst om aftenen og jeg synes ikke det er et syn for resten af verden (og i foråret var min undskyldning at det var for mørkt så jeg ku ikke se vejen og det var iøvrigt også lidt uhyggeligt)

Jeg undskylder det hele med at jeg jo lige har født (for 8 månedersiden ) og at jeg stadig ammer, men jeg er faktisk lidt træt af det.

Det letteste ville være, hvis jeg kunne vokse lidt i længden, for så tror jeg faktisk det ville sidde ok de ekstra kilo.

ferietid

2009-08-12T11:06:00.000+02:00

Nu har ferien efterhånden varet rigtig længe og vi kan slet ikke finde ud af at komme ind i en almindelig rytme igen, hvilket har resulteret i, at Elias start i børnehave er udskudt en uge. Så nu er det kun Michael der skal tidligt op, vi andre kan sove til klokken 8-8.30 og det er vidunderligt.
Og Elias nyder at være hjemme igen, lege med legetøjet om dagen og vennerne ude på stien om eftermiddagen og aftenen...og pludselig er klokken 21 og vi er slet ikke nået til det med at begynde at tænke på at putte. Og hvor er det bare fedt ikke at lade sig tidsstyre, jeg elsker det, og ønsker at sådan skulle hverdagen altid være, men jeg er også fint klar over at når hverdagen rammer...og det gør den jo, så er man bare nødt til på en eller anden måde at få sendt et signal om at det er aften og vi begynder at være trætte, så han ikke kommer afsted og er banketræt til en dag i børnehaven.
Nå, men min plan er sådan set at få lavet nogle sommerferie indlæg...når jeg har tid :-)

ferie travlhed

2009-07-02T08:49:00.001+02:00

ja ja jeg ved det godt...min plan var et indlæg om dagen, men helt ærligt, jeg knokler. Jeg pakker så det nærmest hviner for ørene af børnene når jeg løber forbi dem. Den ene kuffert efter den anden bliver fyldt med helt uundværlige ting til 5 dejlige uger i det græske og hele huset ryger i flyttekasser så der kan blive malet imens vi nyder solen. Og jeg synes det er skønt at tænke på at vi kommer hjem til nymalet hus, men jeg er træt af at pakke hele livet ned og forsøge at holde overblik over alt det der skal købes. Mister til tider overblikket fordi jeg tror jeg kan huske alt og skriver det derfor ikke ned.... Som igår da jeg trækker Elias ud på en længere tur til apoteket for at købe diverse til ferien, og indløse recept og for lige at blive klog på noget solcreme- opdager at solcremen jeg ville have kostede 179,- og tænker at med det forbrug vi skal have til 5 uger så bliver det altså ikke 179,- pr. stk. Er dog lidt ambivalent i min følelse af ikke at ville mine børn det bedste, men helt ærligt...179,- Skrider i matas og finder noget til 119,- og glemmer alt om alt det andet jeg skulle have haft på apoteket. Får købt noget værre lorte solcreme der stinker af parfume og som overhovedet ikke er med fysisk filter selvom det blev der påstået.... så det måtte byttes igen - og jeg endte med at bruge store doser tid og glemte eller byttede det hele. Jeg GLÆDER mig til jeg sidder i taxa til lufthavn, for der starter mit daseliv.

Ikk noget

2009-06-25T08:49:00.000+02:00

Engang troede jeg, at jo ældre børnene blev, jo mere frihed ville det give mig til lige at snuppe et bad eller lige at lave noget, i den anden ende af huset. Jeg tog fejl. Jeg har efterhånden lært, at når jeg spørger Elias "hvad laver du?" og han svarer "ikk noget" så er det med at komme afsted for at finde ud af, hvad dette ikk noget indeholder - og det er som regel noget, som han ikke burde. Som igår da jeg lige ville snuppe et bad og Zakaria godt ville ligge på puslepuden imens. Da Elias har været tilpas stille forholdsvis længe og han tilsyndeladende laver "ikk noget" når jeg spørger, er det bare med at komme i tøjet igen, for at konstaterer at han er klatret op på køkkenbordet, for han troede måske der lå noget tyggegummi på den øverste hylde. Og han er god til at klatre, men mine nerver er ikke gode til at tackle de højder han klatre op i.
Jeg har også måtte sande at tændstikker kan være temmelig fristende når man er 5 og gerne vil prøve at stryge en - og hvis ens forældre ikke lige er opmærksomme, så kan man da bare gøre det selv. Så nu ligger tændstikker og lighter på en rigtig høj hylde i et skab. Men den har han da luret, så da jeg forleden kom ind fra haven, så kom han slæbende med en stol, som han havde brugt til "ikk noget" - men skabet stod åbent....
Og igår da der skulle ryddes op på værelset opdagede vi at han havde brugt tusser til at tegne på væggen - for han ville prøve at lave aftryk af hans hånd - kreativ lille fyr - og godt vi skal have malet lige om lidt.

En helt almindelig morgen hos os

2009-06-22T08:54:00.000+02:00

Starter med at Elias grædende siger - jeg vil iiiikkkkkeeeeee i bøøøørnehave. Og vi siger at det skal han idag og at nu starter Ben 10 - en serie man vist kun kender hvis man har drenge i familien - og så laver Michael morgenmad og madpakker imens vi ser ben 10, spiser, tager tøj på børster tænder og leger og på mystisk vis er han ikke længere ked af det - næ, han er i godt humør og fjoller rundt som på billedet her - og ja, man må altså lide lidt når man er lillebror til en fjollet storebror. Og se venligst bort fra den krøllede hage på moren, jeg stryger senere.

Verdens sødeste ark

2009-06-17T09:05:00.000+02:00

Tak mor - den er bare så sød, sødere end noget andet jeg nogensinde har set. Og det fedeste er, at der ikke findes nogen magen til. Er lige før der ikke må leges med den:-)

dagens indlæg del 2

2009-06-17T08:57:00.000+02:00

Igår var vi til sommerfest og Elias var drøn stolt for han skulle optræde - og vi var drønstolte af at kigge på ham. Han er bare så sød og når han virkelig føler sig som en stor dreng, så skyder han hagen lidt frem. Det har han altid gjort og det er sikkert sådan noget forældre kun ligger mærke til, men vi ser det og vi synes det er vildt sødt. Og søde Zaksen sidder bare der i sin slynge og smiler hvergang der kommer en og siger hej til ham.

Idag skal der pakkes mere ned inden vi skal have malet. Jeg synes det er kedeligt og der er meget andet jeg meget hellere vil, men det er jo fedt når vi kommer hjem og det hele bare er nymalet. Og så skal vi ind hos naboen og spise iaften. Og vi er så heldige at vi har fået de bedste naboer der findes. Det er efterhånden som at bo i kollektiv med dem og vi hygger os helt vildt. Og det er fedt for ungerne som bare løber ind til hinanden og med lidt held kan man spørge i det ene hus om man må få is og i det andet hus om man må få sodavand...og nogengange får de ja begge steder:-)

Dagens indlæg

2009-06-17T08:40:00.000+02:00

Hvor bliver de af, alle de indlæg jeg havde intentioner om at skrive - et hver dag var planen, hvilket har vist sig at være langt over min formåen. Men jeg har travlt, med livet og barslen, så bær over med mig. Men nu kommer der tilgengæld en update.
Torsdag: Jeg kan overhovedet ikke huske hvad der skete i torsdags andet end at min meget dygtige dreng Elias lige viste hvad han kunne. Med lidt god vilje kan man se at der står Elias og mor underligt nok har han skrevet fra højre til venstre, men far står helt korrekt. Da han skulle skrive mor udbrød han jublende "det er jo ligesom Macdonalds".

Festlig fredag: Tak kære søster for det fuldstændig håbløse vejr - nu ville det virkelig være godt med noget lidt bedre opførsel de næste 25 år, så vi kan holde din 50 års fødselsdag i haven:-) Elias syntes overhovedet ikke det var dårligt vejr. Da han kom hjem fra børnehaven råbte han glædes strålende " har du set den syge vandpyt ude på legepladsen" - altså for det første vidste jeg ikke at vandpytter kunne blive syge og for det andet...nej den har jeg ikke set, for jeg har på ingen måde været ude idag...overhovedet. Elias blev iført regntøj for der skulle ud og hoppes og jeg tænker...skide smart ...så skal jeg bare have pakket Zaksen sammen og så kan vi kører til min søster - tror jeg. For efter et kvarter hvor jeg er på vej ud af døren, kommer der en dreng plaskende ind af døren og jeg dirrigerer ham straks ud for han drypper, men han er glad for han har svømmet i vandpytten. Og det har han. Han er til at vride fra inderst til yderst og som ekstra krydderi har han småsten inderst på maven og han er temmelig kold, så han må have en varm skyller inden vi kan køre:-)

go grease lightning...go grease lightning...

2009-06-11T15:38:00.000+02:00

Idag har jeg hentet Elias tidligt for det havde jeg lovet allerede igår - faktisk lovede jeg det igår, fordi jeg troede han skulle til lægen og vaccineres men det er først på mandag, men der havde jeg jo ligesom lovet 5 årig kort dag og det glemmer han ikke. Og vi har hygget os - vi har set grease og efterfølgende givet den max gas - og det er tydeligt at se at Elias snart har set den film mange gange. På den ene side bliver jeg stolt, på den anden side tænker jeg om det er ok at 5 årig kan vrikke med underlivet og lave viftearme imens han klatre rundt på bordet og leger at det er en bil - lidt politisk ukorrekt er det nok eller....?

Jeg er bare helt almindelig træt

2009-06-10T21:31:00.000+02:00

Rigtig meget træt, for jeg har åbenbart børn der bare ikke skal sove hele natten og jeg er åbenbart ikke sådan en slags mor der kan finde ud af at lærer dem det. Troede ellers at når nu Zakaria er så pokkers glad for rigtig mad, at det så ville give plus på sovekontoen og hvergang han spiser godt, så sidder jeg og jubler for nu giver det en god søvn - enten i barnevognen så jeg kan få syet, drukket kaffe og være Susanne med to frie hænder eller i sengen hele natten. Men det sker ikke - slet ikke - og han har bare temperament ham den lille. Med Elias var det slet ikke så højlydt, han accepterede sutten og skulle måske lige kysses og nusses lidt, men Zaksen uha...han bliver til en flitsbue af arrigskab og man er nødttil at sætte sig op med ham og vugge og gøre ved og så er det jo bare at jeg bliver træt, alt for træt og så finder jeg en ammetår frem, for så er alle stille og sovende men det er en stakket frist for en time senere starter vi forfra og jeg ender med at ligge og serverer den ene ammetår efter den anden ...og føler mig mere og mere træt og sammen idt når man skal op -tidligt. Og nu er det så bare ikke sådan at jeg synes det er sjovt at bruge min barsel på så at sove til middag eller gå rigtig tidligt iseng.
Idag har vi været til lagersalg med en veninde - lækkert økologisk børnetøj til nærmest ingen penge og bagefter tog vi en tur til Ikea og shoppe lidt strandtæppe (jeg glæder mig simpelthen bare så meget til den rejse)og spise kødboller med syltetøj - ja jeg ved godt at det nok er affaldskød men det smager altså godt og det er jo ikke hver dag vi spiser den slags.
Zaksen har fået vandmelom for første gang idag - han virkede tilfreds med smagen, men at mose en vandmelon - altså et stykke - var ikke helt let for vand og kød deler sig ligsom på en underlig måde - glæder mig til han kan tygge og har tænder.
Jeg har iøvrigt besluttet mig for kun at se det i fjernsynet jeg faktisk gerne vil se og ikke alt det andet, som man lige bliver fristet af undervejs. Har dog intet ønske om helt at skille mig af med tv, selvom det ville være politisk korrekt, og jeg ville sikkert også klare den, men helt ærligt, hvad så når man ligger syg eller ens børn, som de eneste ikke aner at der er julekalender, det er jo synd. Men i denne uge er det lykkedes - har kun set første afsnit af "vores første barn" nå, ja nok ikke et program der i den grad skiller sig ud men det var dejligt afslappende og så kan man jo sidde og undre sig lidt, morer sig lidt. Men al det her ikke seen tv medmindre... ja så fik mic og keg faktisk talt sammen. i længere tid og uden afbrydelser af børn der var sultne, tørstige, skulle tisse, have skiftet ble, gåes lidt med på skuldren bla bla bla. Nu var det vist også bare vanvittig heldigt at 0 årig og 5 årig valgte at sove fra kl 19.30 og 14 årig (snart 20 årig) ikke var hjemme - et sammentræf der sker 2 gange årligt.

Dagens underlige ord: habengut og m f

jeg er stille

2009-05-29T21:13:00.000+02:00

Jeg er helt stille for begge børn sover trygt og godt i hver deres sofa - og jeg sidder krøllet sammen i den ene ende. Og Michael er ude med venner så her er virkelig helt stille - det er bare så sjældent det sker og jeg ved at det sikkert heller ikke holder særligt længe før Zakaria vågner og vil have mad eller vugges - for han har været ked idag ovenpå den onde vaccine igår - så det har faktisk været en lidt hård dag og stilheden føles som en dejlig varm dyne. Og jeg nyder det virkelig.

Jeg er e'n af dem man kalder mødre

2009-05-29T09:17:00.000+02:00

Elias er vældig facineret af kroppen og hvordan den egentlig hænger sammen og nogengange får han hørt ting som han så ikke helt forstår ... eller venner i børnehavne fortæller halve sandheder... eller hans forældre (os) kommer med en langt ude forklaring - som dengang hvor jeg fik sagt at jeg havde et øje i nakken fordi jeg ud af øjenkrogen godt havde set at han kom legetøj i munden, hvilket er forbudt herhjemme - altså hvis der er kvælningsfarer:-) Han tror på det med øjet og han praler med det og han er facineret over at have en mor med et øje i nakken. Gang på gang stiller han sig bag mig og spørger om jeg kan se ham - og hvis jeg glemmer mit øje i nakken og siger at jeg jo ikke kan se ham, undres han og jeg må komme med endnu en langt ude forklaring om at jeg ikke have tændt det eller at det kun virker når håret er i hestehale. Igår spurgte han så om det var sandt at øjnene i ansigtet sidder fast med snore for det har Oliver i børnehavne sagt. Jeg begiver mig ud i en længere forklaring om nerver og kan godt se at jeg undervejs taber 5 årig fuldstændig og ender med at tørre den af på lægerne i familien som vi så må ringe til en af dagene og så kan de jo forklarer det ...sikkert meget bedre end mig og den accepterede han - han virkede faktisk lidt stolt over at have læger man lige kunne spørge om den slags. Pludselig siger han..."Mammy (for det kalder han mig - hans gode ven Sam som er en blanding af columbia, danmark og new zealand har vist lært ham det) er du en af dem man kalder mødre?" og det kunne jeg jo kun bekræfte at jeg er en af dem.
Og så smuttede han ud og legede med vennerne.
Jeg elsker hans tanker og alle hans spørgsmål i øst og vest og hans store øjne når vi sætter ord på, hans tanker når vi prøver at få ham til at sætte ord på. Verden er jo kæmpe stor og der er bare så mange fede ting at være nysgerrig på. Det giver mig energi til hvad som helst - børn der skal have mad om natten, børn der først sover sent (for vi er bare ikke af den slags familie der har unger i seng kl 20) vasketøjet, ukrudtet (som min svigerfar har lovet at komme og fikse og det er helt fantastisk) den evige halsen bagefter, for sådan er det bare at være familie med tre børn.

Dobbelt op på læge tid

2009-05-28T12:25:00.000+02:00

Øv - har været til tandlægen og få lappet en tand - og føler lige nu at min kind og tunge er mere end dobbelt så stor som den burde og er lidt ambivalent i ønsket om at bedøvelsen skal aftage, så jeg kan drikke mokka uden at brænde mig, for tandlægen sagde at når bedøvelsen aftog ville det nok gøre lidt ondt resten af dagen... Havde mest lyst til at spørge efter nogle stoffer som så kunne tage de næste smerter men valgte alligevel bare at små smile lidt og grynte at det går nok... Og jeg skal jo derop igen på torsdag og have det lavet færdigt.

Jeg har faktisk en rigtig sød tandlæge - har ellers lige skiftet fra en anden sød tandlæge som bare lå lidt for langt væk og transport tid er ikke et hit hos os børnefamilier. Men hende her tandlægen er sådan en der snakker en del også selv om man har munden fuld af ting - og så har vi jævnaldrene børn så dem taler hun rigtig meget om og hun spørger også til mine og jeg kæmper mig igennem det at skulle svare og det er lidt anstrengene men måske også meget hyggeligt. Og så er hun vildt pæn og uden ammepuder og mascaren sidder bare og håret er kastet tilbage på en helt tilfældig, fuldstændig perfekt måde og jeg ligger og tænker over hvor i alverden hun får tid til den slags eller at hun må have et ekstremt lavt søvnbehov.

Det næste der skal ske er vaccine til lille fyren - to gange - et i hvert lår - hvor er det dog bare synd for ham og jeg går og ønsker, at han var stor, så man kunne forklare ham det og love ham store gaver (for det får vi i vores familie efter den slags overgreb...burde jeg egentlig shoppe noget tandlægegave mon...!) men han er jo bare en lille stakkel, der tror at sådan er verden..ond...nogengange. Og når det så om 14 dage er Elias tur til at blive stukket, til 5 års vaccine, ja -så ville jeg ønske at han var så lille, at jeg ikke skulle forklare og fortælle -og forholde mig til angsten i hans øjne allerede fra dagen før - men der virker gaven tilgengæld - og det er jo fedt at kunne gøre noget, ud over at være der og trøste og holde. Elias og jeg har ellers en fast aftale om at hvis læger gør noget ved ham han ikke kan li, så skælder jeg dem ud - meget ud - hvilket Elias synes er vældig morsomt - gudskelov har der ikke været behov for det endnu.

Ammepuder

2009-05-27T21:52:00.000+02:00

Det er en stor dag idag... jeg har haft før graviditet jeans på...ikke bare før Zakaria graviditet, nej før Elias graviditet. Skal måske lige nævnes at jeg engang kunne få dem på uden at knappe dem op - sådan er det ikke længere - overhovedet - måtte næsten ligge ned for at få dem på og de sad da også temmelig tæt til kroppen og de ammepuder som blev temmelig synlige på hver sin hofte mindes jeg heller ikke var der dengang for 5½ år siden, hvor det var mine ynglings jeans. Og nu jeg er inde på emnet ammepuder, så synes jeg, at jeg gang på gang bliver mødt af mennesker der fortæller, at hvis man bare ammer, så rasler kiloene af - det er jo løgn, mere end løgn- der kommer ekstra kilo på og kroppen nægter at afgive de ammepuder. Jeg havde ellers set mig selv henkastet på noget græsk strand det meste af sommeren - uden ammepuder - bare tyndere og tyndere for hver dag der gik, men må nok indse at det kun bliver for mit indre blik og at det trods alt slanker lidt at man bliver brun.

Michael arbejder hjemme

2009-05-26T08:36:00.000+02:00

Så sidder man her og skal prøve at blogge - for første gang faktisk... og jeg har slet ikke tid til det her faktisk...
For hele huset roder og hele min barselsdag er booket - med mødregruppe - og sidst men ikke mindst kommer hendes hellighed (præsten som skal døbe Zakaria lige om lidt) kl 16...og jeg ville altså forfærdeligt gerne have huset til at shine noget helligt inden hun træder ind af døren...og hvorfor kommer hun egentlig også her? Kunne vi ikke bare komme til hende, det ville ærligtalt lette hverdagen en del - vi har trods alt små børn, så vi vil meget hellere ud end have besøg - ihvertilfald når det gælder fremmede præster. Nå men der er håb forude for Michael arbejder hjemme idag - og jeg vælger at tage det meget bogstaveligt - og regner med at han fikser hus, vasketøj og alt det der, imens jeg drikker mokka og spiser kage med de skønne mødre. Faktisk føler jeg mig vildt heldig - at have sådan en mand, som lige ordner det kedelige.
Nå men må virkelig afsted snart, så må lærer mere om dette senere.